Log ind

Reserverne sejrede mod Toplevel FC

Nyt fra Reserveholdet |9. juli 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Reserveholdstræningskamp
Søndag 9. juli, Ådalen
OB – Toplevel FC 4-1 (1-1)

27. 1-0 Elias Lamnaouar
29. 1-1
54. 2-1 Marc Bredal
75. 3-1 Karl Emil Birktoft
86. 4-1 Mathias Thrane

OB startopstilling:
Oliver Christensen – Ryan Johnson Laursen, Joao Pereira, Alexander Molberg, Jacob Buus – Julius Eskesen, Mathias Thrane, Nana Welbeck, Kristian Weber – Yao, Elias Lamnaouar
Bænk: Hans Christian Bernat, Marc Bredal, Jacob Mikkelsen, Kristian Brøndum, Karl Emil Birktoft

Kampens forløb:
Reserverne spillede søndag aften deres første træningskamp i denne opstart, da de hjemme i Ådalen fik besøg af Toplevel FC, der er et ”agenthold” med kontraktløse spillere, der hovedsageligt er af afrikansk oprindelse.

OB startede med ni spillere fra Alka Superligatruppen, og det blev suppleret med Alexander Molberg og Elias Lamnaouar fra U19-holdet.

Efter 27 minutter var det en af de unge drenge, der løb med opmærksomheden, da Elias Lamnaouar sprang højere end sin modstander og headede bolden i en bue over målmanden til en stribet føring på 1-0. Føring holdt dog kun i to minutter, da Toplevel FC udlignede, da Oliver Christensen gik skævt af en lang aflevering.

I pausen satte OB Marc Bredal på banen for Alexander Molberg, og der skulle bare gå 10 minutter, inden forsvarsspilleren flot stangede bolden i kassen til 2-1 på et hjørnespark.

Der var ingen tvivl om, at OB-drengene var det bedste hold på banen, og det lignede mest af alt bare et spørgsmål om tid, inden det blev 3-1. Det skulle da også blive 3-1, da U17-spilleren Karl Emil Birktoft flot kanonerede bolden i kassen fra kanten af feltet efter et hjørnespark.

OB-spillerne manglede ikke chancer, og mange gange blev det farligt, da Jacob Buus og Ryan Johnson Laursen kom stormende frem fra deres backposition i et overlap, og i slutningen blev det da også 4-1, da Mathias Thrane huggede bolden i kassen efter flot forarbejde af Yao.

Reserverne spiller den første kamp i dette års Reserveliga, når de den 18. juli får besøg af FC Nordjællands reserver.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

OB TV: Se målene fra OB - Marienlyst 4-2

Nyt fra Reserveholdet |21-11-2017

Mandag slog reserverne Marienlyst med 4-2. Her i OB TV kan du nu se alle seks scoringer fra kampen.
Læs mere

Reserverne vandt tiende sejr i træk

Nyt fra Reserveholdet |20-11-2017

Reserverne vandt den tiende kamp i træk, da Marienlyst blev slået med 4-2 i Ådalen.
Læs mere

Reserveholdskamp i dag 16:15 i Ådalen

Nyt fra Reserveholdet |20-11-2017

I dag klokken 16:15 spiller vi reserveholdskamp, når Marienlysts 2. divisionshold kommer på besøg.
Læs mere

EmediateAd