Log ind

Ryan Johnson gennem mindre indgreb

Nyt fra OB |22. maj 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

OB’s Ryan Johnson Laursen vil mandag morgen gennemgå en mindre operation i den muskelskede, der omgiver det baglår, der har voldt ham problemer i noget tid. Operationen skulle gerne betyde, at Ryan Johnson Laursen er helt klar, når truppen samles igen efter sommerferien.

- Ryan skal have løsnet den muskelskede, der omgiver den muskel, der var beskadiget i hans Esbjerg-tid. Der er sket den heling i musklen, der skal, men der er opstået noget arvæv i muskelskeden, som betyder, at der ikke er plads til musklen, når den bliver blodfyldt. Det betyder, at musklen begynder at spænde, og der opstår formentlig nogle små sprængninger, der kan give nogle små tilbagefald hele tiden, siger OB’s klublæge Christen Villberg.

- Vi har set samme type problemer tidligere, eksempelvis da Thomas Helveg vendte tilbage til Danmark. Det vi gør, er at vi spalter muskelskeden op, så der bliver skabt plads til musklen, og så er det vigtigt, at Ryan kommer i gang med at træne med det samme, at sårhelingen er færdig. På den måde kan vi sikre, at muskelskeden ikke trækker sig sammen igen, og at vi kan bevare den elastisk. Hvis det går efter planen, så er Ryan klar til at træne med resten af truppen, når sommerferien er slut.

OB’s cheftræner Kent Nielsen glæder sig til, at Ryan Johnson Laursen kan komme tilbage på træningsbanen uden gener.

- Vi har vidst, at det var en mulighed, og derfor glæder jeg mig over, at vi kan time det sådan, at Ryan sandsynligvis kan være klar til træningsopstarten. Vi har set de kvaliteter, Ryan har, i både reserveligakampe og i de minutter, han har været med i Alka Superliga, og det er klart, at så snart han får mulighed for at træne og spille kontinuerligt uden pauser og tilbagefald, så vil hans niveau nå helt derop, hvor vi ved, det kan komme, siger Kent Nielsen.

Ryan Johnson Laursen skiftede til OB i vinterpausen, og han har for OB optrådt tre gange i Alka Superliga og spillet fire hele kampe i Reserveligaen.


Skrevet af Morten Wamsler



Læs også....

OB TV: OB besøger H.C Andersen børnehospital

Nyt fra OB |23-11-2017

Iklædt røde klovnenæser besøgte Superliga-truppen tirsdag middag børneafdelingen på OUH.
Læs mere

18-årig gambianer på prøve i OB

Nyt fra OB |13-11-2017

Den 18-årige midtbanespiller Alfusainey Jatta træner i den kommende periode med i OB.
Læs mere

OB TV: Månedens mål i oktober er fundet

Nyt fra OB |11-11-2017

Afstemningen er slut, og det blev Markus Jensen fra vores U13-drenge, der vandt månedens mål.
Læs mere

EmediateAd