Log ind

- Vi har bedre forudsætninger end i Silkeborg

Alka Superliga |7. december 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

OB skal søndag op imod Peter Sørensens Silkeborg-mandskab i efterårssæsonens sidste kamp på EWII Park. Striberne slås lige nu sammen med et meget tæt midterfelt om at overvintre i top seks. Silkeborgenserne er i skrivende stund placeret på en 12. plads i ligaen og har endnu ikke formået at vinde en kamp på udebane.

Hvor Silkeborg rent pointmæssigt er tættere på bunden af rækken er OB særdeles aktuelle i kampen om at komme i mesterskabsspillet, hvor Striberne har to point op til en fjerdeplads, men til gengæld kun ét point fra en ottendeplads. Ryan Johnson Laursen mener, at det vil have stor betydning for Striberne at slutte efteråret af med tre point foran hjemmepublikummet.

- Det betyder rigtigt meget. Vi har spillet relativt godt på hjemmebane og har haft et spilovertag i størstedelen af kampene og fået skabt en masse chancer samtidig med, at vi har holdt buret rent i mange af kampene. Det skal vi naturligvis tage med på søndag for vi vil gerne slutte efteråret ordentligt af foran vores egne fans.

Når det kommer til selve kampbilledet på søndag, tror Johnson Laursen på et mere boldbesiddende OB-hold, der ifølge ham vil være endnu mere på kuglen, end man var i den omvendte kamp, hvor fynboerne var i førersædet på alle andre områder end på måltavlen.

- I forhold til udekampen mod Silkeborg er vores forudsætninger lidt bedre. Vi kommer til at have bolden mere, end vi havde der. Og som jeg husker det havde vi mange afslutninger på mål og jeg er helt overbevidst om, at de chancer vi får på søndag, bliver en del større, end dem vi fik på udebane.

Den 25-årige højreback vil gerne gå med på præmissen om, at holdene vil være ekstra opsatte, når det går løs søndag. For Silkeborg kan det måske handle om, at man gerne vil slette det store nul ud fra antallet af udesejre i indeværende sæson og for OB handler det om, at man gerne slutte godt af og tage endnu mere selvtillid med ind i opstarten til anden halvdel af sæsonen.

- Jeg tror, at alle holdene i den her runde kommer med noget ekstra og vil være ekstra opsatte. Det er altid rart at gå på ferie med en sejr og en god præstation, så man kommer ind i foråret med endnu mere tro og endnu mere håb. Selvfølgelig vil de være ekstra opsatte, men det vil vi i den grad også være.

En ekstra krølle på halen i forhold til kampens udfald er, at Silkeborg ikke har formået at vinde en kamp i Odense siden 1999 siden da er det blevet til 11 OB-sejre og seks uafgjorte kampe mellem de to hold.

Hvordan den statistik skal omskrives bliver afgjort søndag på EWII Park med kampstart kl. 12.00.   


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

OB TV Julekalender: 16. december

Alka Superliga |16-12-2017

16. afsnit af vores OB TV Julekalender byder på den sidste tur ind i Eskesens Tekniksole.
Læs mere

OB TV Julekalender: 15. december

Alka Superliga |15-12-2017

15. låge kan nu åbnes, og i den kan du blive klogere på vores assistenttræner, John Bredal.
Læs mere

OB TV Julekalender: 14. december

Alka Superliga |14-12-2017

Se 14. afsnit af årets OB TV Julekalender, hvor vi finder frem til truppens kommende fodboldtræner.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd