Log ind

Sange fra OB's fortid

Husker du? |1949
|2
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Vi har fundet en gammel OB-sangbog frem, som næppe har set dagens lys i flere årtier, men som er en skattekiste af OB-nostalgi. Vi er faktisk ikke selv sikre på dateringen, men efter lange diskussioner, er vi her i klubben kommet frem til, at vi mener, den nok er fra slutningen af 1940'erne eller 1950’erne.

I dag kender mange fans en klassiker som Arne Lundemans udødelige ”OB op i top”, og har sikkert lyttet til Stærk)(Sjades sange om stribet lyksalighed. De helt gamle sange lader dog ikke noget tilbage at ønske. Her er tale om en guldgrube af fyrrige OB-sange, skrevet i et svulstigt, vellystent sprog, man vel nok sjældent forbinder med fodboldens verden. Men det er sange, som i deres indhold beskriver lige præcis den klubfølelse, og det OB-hjerteblod, som løber gennem mangen ung og gammel OB-sjæl, og har gjort det i snart 125 år.

Vi har fundet to af melodierne, som vi har linket til, men skulle du, kære læser, ligge inde med den melodi, vi mangler, pr. link eller i anden digital form, er du mere end velkommen til at skrive til os!

Her en særdeles lyrisk kærlighedserklæring helt tilbage fra 1897, hvor OB lå i Munke Mose. Du kan høre melodien via nedenstående link.

”Vor Boldplads”
 Mel: På vossevangen (http://www.ugle.dk/paa_vossevangen.mid)

”Hvor Aaen bugter sig bred og køn
I Munke Mose grønne Enge,
hvor Barneeventyrets Kongesøn
tog første Greb i Harpens Strenge,
did skal du gange ud en Morgenstund,
naar Solen vaagner af sit Natteblund,
for tro du mig, jeg siger dig,
at der er det saa godt at være.

Vi elsker højt denne Plet paa Jord,
og stolt for O.B. vi os kalder,
og du og jeg, ja, og han er Bro’r,
alene fredsomt Ord her falder.
Kom hid! Kom hid og bliv sund og stærk
kom hid, tag Del med os i alt vort Værk,
for Stedet her er, som du ser,
vor egen kære O.B. Boldplads”.

Her er en gammel fansang:
Mel: Vandresang af Jens Warny

”Stem i Kammerater, lad Stemmerne runge,
Vi synger for O.B. en Sang.
Det bedste vi ejer, vor Modstander mejer
Vi stadigvæk ned Gang paa Gang.
Vi synger med Glæde, en Sang vil vi kvæde,
thi O.B. vi sætter dig højt.
Vi slaas for din Ære, vi kæmper for dit Navn,
os alle til Lyst og Gavn.

Og lad os saa sige for Land og for Rige,
at det ej er Fraser og Løgn.
Vi vil naa et Maal, og vi sætter det højt,
og Modgang os gør ej en Døjt.
Thi Vijlen vi ejer, og Sejr efter Sejr
skal stadigvæk kranse dit Navn.
Vort Motto skal være: Hæv O.B.s Flag mod Sky
saa Danmark skal kende vort Ry.”

Her er en lille sang om OB under Anden Verdenskrig, skrevet efteråret 1942, hvor folk om søndagen har lyttet til Montgomery og Sporten i radioen. Her er endda en lille hilsen til OB’s første landsholdsspiller, Svend Jørgen Hansen:

Mel: Sekstur (http://www.ugle.dk/en_sekstur_ak_i_det_lille_ord.mid)

Når vi til daglig har læst Avis
Om Rationering og Krigsforlis,
saa blader vi for til Siden med Sport
og ser, at O.B. skal bort
paa Søndag, hvor de spiller Bold
mod Jyllands allerbedste Hold,
maaske er det kun A.G.F.,
hvis Hold dog ogsaa er helt f.f.
Vi læser, at O.B. er Favorit,
for vel er Forsvaret tem’lig skidt,
til Gengæld kan de lave Maal,
saa Chancen for Held den er mangefold.

Hver Søndag Aften i Radio’n
vi lytter efter, ja, gik det mon?
Jo, jo, det gik godt, de klared’ sig flot,
har ej i Spinaten traadt.
De klør jo Fjenderne i Flæng
og høster stadig to Points.
Snart ser vi Kredsens Top,
maaske i 3. Kreds op?
Svend Jørgen bli’r udnævnt til Landsholdsfund,
saa nu kan vi vistnok os ta’ et Blund.
Det hele er saa eviggodt,
ja, Himmelen lyser kun blaat i blaat.

Brugernes kommentarer:

Chuck
Intet mindre end fantastisk!

mckellberg
Nogle af linjerne kunne faktisk godt bruges i fremtidige sange :)

Lundholm
Slet ikke værst! Nogle sætninger kan sagtens flettes ind i kommende sange.

BMJ
Super! Jeg anede ikke, at der blev forfattet den slags sange dengang. Da jeg begyndte at komme på Stadion i 1977 blev der for det meste kun sunget: OOOOOOB vinder guld i år. Og tænk, det gjorde de.

Nexman
Der burde seriøst genoptrykkes -og synges af de gamle sange.. Tag f.eks disse linier: "For vel er Forsvaret tem’lig skidt, til Gengæld kan de lave Maal, saa Chancen for Held den er mangefold" Passer jo meget godt.. ikk'!? ;-)

Shots
Det er fantastisk!


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Ny fynsk fodboldbog

Husker du? |04-12-2012

"De sidste amatører" fortæller om tiden før, fodbolden blev professionel.
Læs mere

Udlændinge i OB

Husker du? |04-09-2012

Fra Miti til Onyszko, Ruud til Tchami. Selvom rødderne er fynske, har gode udlændinge sat deres præg
Læs mere

Fritz Bonde ser tilbage

Husker du? |23-08-2012

OBs mangeårige formand Fritz Bonde kigger tilbage på hans virke i OB og trækker tråde til i dag.
Læs mere

EmediateAd