Log ind

Sikker 2-0 sejr i Helsingør

Alka Superliga |24. juli 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

Mandag 24.7. 19:00
Alka Superliga
3.984 tilsk. på Helsingør Stadion

FC Helsingør - OB 0-2 (0-1)
24. 0-1 Anders K. Jacobsen
54. 0-2 Anders K. Jacobsen

Advarsler: Mikkel Desler, OB (9.). Izunna Uzochukwu, OB (30.). Mathias Johannsen, FCH (75.).

FC Helsingør: Mikkel Bruhn - Søren Henriksen, Andreas Holm, Martin Fisch - Ricki Olsen, Christian Køhler, Mikkel Basse, Mathias Johannsen - Tobias Christensen (55. Anders Holst), Andre Riel, Mads Aaquist (65. Nicolas Mortensen).
Bænken: Frederik Bay, Anders Holst, Nicolas Mortensen, Mark Leth, Morten Hegaard, Adnan Mohammed, Aris Vaporakis.

OB: Sten Grytebust - Ryan Johnson Laursen, Kenneth Emil Petersen, Frederik Tingager, Mikkel Desler - Mathias Greve, Casper Nielsen, Izunna Uzochukwu (70. Nana Welbeck), Rasmus Jönsson (78. Mathias Thrane) - Anders K. Jacobsen (85. Jens Jakob Thomasen), Nicklas Helenius.
Bænken: Thomas Mikkelsen, Joao Pereira, Jens Jakob Thomasen, Julius Eskesen, Mathias Thrane, Nana Welbeck, Yao.

Om kampen:
FC Helsingør debuterede på hjemmebane i Alka Superliga i mandagens kamp mod OB, og det betød stadionrekord og en intim og intens stemning på Helsingør Stadion. Efter en lidt rodet begyndelse fik OB sat sig tungt på begivenhederne, og derfor var det helt logisk, at det blev til fynsk føring efter 24 minutter. Mathias Greve førte bolden frem og havde selv muligheden for at sparke den i kassen, men uselvisk afleverede han i stedet til en helt blank Anders K. Jacobsen, der uden problemer sendte den i nettet til 1-0. Efterhånden fik FC Helsingør lidt mere bid i deres spil, og kort før pausen kunne hjemmeholdet have udlignet, men Sten Grytebust fandt en af de rigtig flotte redninger frem. Fra begyndelsen af anden halvleg var OB i rimelig kontrol men måtte også se hjemmeholdet komme til pæne muligheder, inden Ryan Johnson Laursen satte sig igennem i højre side og lagde bolden fornemt ind til Anders K. Jacobsen, der igen havde sidste berøring med bolden, inden den gik i nettet. Sejren kom aldrig i fare, men OB lod et friskt og optimistisk spillende Helsingør-hold få mere initiativ, samtidig med at OB ikke selv fik udnyttet den plads der opstod til kontrachancer. Der kom ikke flere scoringer, og OB kunne for første gang i sæsonen lade sejrssangen blive et fint punktum at tage hjem på.


Kent Nielsen efter kampen:
- Vi udviser stor erfaring og coolness og spiller kampen på den måde, den skal spilles. Vi havde snakket om, at det kunne komme til at minde om en cupkamp på grund af al den energi og nerve, der ville være omkring kampen. Så det gjaldt om at spille med stor koncentration, så de ikke fik færden af noget, og det lykkes vi med. Vi har nogle perioder i første halvleg, hvor vi gør det rigtig svært ved dem, og så er vi cool nok til at score, når vi får muligheden. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde straffet dem lidt mere, og jeg synes, at vi forsvarede vores resultat lidt for meget, men det virkede til, at vi havde god kontrol over det, så det var en meget professionel håndtering af kampen. Helsingør havde gode idéer i deres spil, men vi fik håndteret det fint, og vi er glade for 2-0 og tre point.


Skrevet af Morten Wamsler



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd