Log ind

"Skæg" i forsvaret

De Største Striber |30. april 2012
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Med den aller, allermindste margin gik den sidste plads i centerforsvaret på De Største Striber til Allan ”Skæg” Nielsen. Den elegante forsvarsspiller skal danne aksen i forsvaret sammen med Michael Hemmingsen.

”Skægs” sejr kom i hus i stærk konkurrence med Poul Andersen, som med kun én stemme færre mere end pustede Nielsen i nakken. Alligevel førte ”Skæg” fra start til slut, og kunne altså på sidstedagen ønskes tillykke med sejren.

Allan Nielsen, med kælenavnet ”Skæg” pga. sit karakteristiske fuldskæg, er en let genkendelig skikkelse på OB-holdet i 1970’erne og 1980’erne. ”Skæg” skiftede i sine ungdomsår til OB fra Korsløkke, og debuterede seniorholdet i 1971 som 2.år ynglinge -under Jack Johnson. Her var han en del af holdet indtil 1979, hvor han skiftede til hollandske Roda, og han var altså med til oprykningen til bedste række i 1975 og danmarksmesterskabet i 1977.I Roda blev han holdkammerat med en anden tidligere OB’er, angriberen John Eriksen, som scorede mål på samlebånd i sine to sæsoner i stribet.

”Skæg” vendte tilbage til OB og Odense til sæsonen 1981, og forblev stribet indtil 1986, hvor han skiftede til OKS. Altså kunne han lægge endnu et fynsk danmarksmesterskab i 1982 og en pokaltitel i 1983 til meritterne. Pokaltitlen endda som anfører. ”Skæg” overtog anførerbindet fra hans nærmeste konkurrent til pladsen på De Største Striber, Poul Andersen. Andersen lagde støvlerne på hylden efter guldet i 1982.

Det blev til hele 250 OB-kampe og 20 mål fra den elegante og alsidige spiller, som også kunne begå sig på midtbanen, og udmærkede sig ved et eminent overblik og en blændende teknik.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Møller Nielsen: Glad og beæret

De Største Striber |20-12-2012

Richard Møller Nielsen vandt afstemningen om at blive træner for De Største Striber.
Læs mere

Fans kårer OB's første All Star-hold

De Største Striber |20-12-2012

I anledning af OB’s jubilæum blev klubbens fans bedt om at finde OB’s største spillere og træner.
Læs mere

Mwapeeeeee Mitiiiiiii!

De Største Striber |30-11-2012

I har valgt, at Mwape Miti skal have plads i angrebet på De Største Striber.
Læs mere

Skriv kommentar

Du skal være logget ind som Club OB medlem for at kommentere på artikler.
Log ind her eller opret dig gratis som Club OB medlem.

EmediateAd