Log ind

Stærk anden halvleg var ikke nok mod FCM

Alka Superliga |4. december 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk)

Superliga
Mandag d. 4. december klokken 19.00. MCH Arena, Herning.
FC Midtjylland – OB 3-1 (3-0)
12. min. 1-0 Jakob Poulsen.
24. min. 2-0 Mikkel Duelund.
38. min. 3-0 Marc Dal Hende.
56. min. 3-1 Nicklas Helenius.

FC Midtjyllands holdopstilling:
Jesper Hansen – Kian Hansen, Zsolt Korcsmár, Filip Novak – Rasmus Nissen, Janus Drachmann, Jakob Poulsen, Marc Dal Hende  (70 min. Andreas Poulsen) – Mikkel Duelund (79. min. Tim Sparv), Gustav Wikheim (62. min. Paul Onucahu), Alexander Sørloth.
Bænken: Michael Falkesgaard, Tim Sparv, Markus Halsti, Jonas Borring, Paul Onuachu, Rilwan Hassan, Andreas Poulsen.

OB's holdopstilling:
Sten Grytebust – Ryan Johnson Laursen, Frederik Tingager, Kenneth Emil Petersen, Joao Pereira – Mathias Greve (46. min. Izunna Uzochukwu), Jeppe Tverskov, Jens Jakob Thomasen (81. min. Casper Nielsen), Rasmus Jönsson (46. min. Nicklas Helenius) – Anders K. Jacobsen, Joan Simun Edmundsson.
Bænken: Thomas Mikkelsen, Rasmus Festersen, Casper Nielsen, Izunna Uzochukwu, Mathias Thrane, Nana Welbeck, Nicklas Helenius.

Gule kort:
33. min. Zsolt Korcsmár.
59. min. Kian Hansen.
72. min. Joan Simun Edmundsson.

Kampens forløb:
OB skulle ude mod FC Midtjylland mandag aften forsøge at følge op på sidste uges 3-0-sejr over Hobro IK. Der ventede fynboerne en svær opgave mod et Midtjylland-hold, der, i denne sæson, stadig havde til gode at tabe hjemme på MCH Arena.

Kampen startede med et midtjysk spilovertag, og efter blot fire minutters spil og et langt indkast fra hjemmeboldet var Sten Grytebust i OB-målet tvunget til at parere bolden over mål. Det var midtjydernes forsvarsspiller, Filip Novak, der, efter en dårlig berøring med hovedet fra Joao Pereira, kom fri foran mål til et hovedstød. Overtaget fra FC Midtjylland fortsatte ufortrødent de næste minutter, og efter blot tolv minutters spil gav dette pote. Et frispark et par meter ude foran OBs felt fik Jakob Poulsen på flotteste vis omsat til en 1-0-føring til hjemmeholdet. Sten Grytebust i OB-målet var uden chance for at redde frisparket fra Jakob Poulsen, som ekslandsholdsspilleren fik sat ind ved nærmeste øvre målhjørne.

I minutterne efter FC Midtjyllands 1-0-mål kom de fynske striber bedre med i kampen. Spillet blev flere gange flyttet op på den midtjyske banehalvdel, og efter 23 minutters spil befandt Jens Jakob Thomasen sig i en gunstig afslutningsposition. Til ærgrelse for Jens Jakob Thomasen og OB fik den unge midtbanespiller ikke ordentligt traf på bolden. I stedet var det FC Midtjylland og angriber, Mikkel Duelund, der, blot minuttet efter, kunne lægge bolden i kassen til en midtjysk 2-0-føring. Duelund kom fri på venstre side af fynboernes felt og lagde med en inderside bolden i det lange hjørne ind bag Grytebust.

Efter FC Midtjyllands 2-0-føring kom OB bedre med. Et fynsk spilovertag i minutterne efter hjemmeholdets 2-0-føringsmål resulterede efter 33 minutter i et frispark lige uden for Midtjydernes felt. Det var OB-angriber, Joan Simun Edmundsson, der tog sig af det fynske frispark. Edmundsson fik sendt en kanonkugle mod FC Midtjylland-målet, men desværre røg bolden lige over sammenføjningen. Frem mod pausefløjt var det igen FC Midtjylland, der dominerede spillet. Efter et hjørnespark i venstre midtjyske angrebsside kunne Marc Dal Hende på bagerste stolpe lægge bolden ind til en midtjysk 3-0-føring. Dette resultat holdt frem til pause.

Efter pausen ændrede kampbilledet sig fuldstændig i forhold til, hvordan det i store træk havde set ud i kampens første halvleg. Ud til anden halvleg kom et initiativrigt OB-mandskab, der nu for alvor kom bedre med i kampen. I det 51. minut fik Anders K. Jacobsen tilkæmpet sig et frispark et stykke ude for Midtjydernes målfelt. Nicklas Helenius tog sig af frisparket, og med et hård og fladt skud tvang han Jesper Hansen i midtjydernes til at parere bolden. Initiativet fra de fynske striber fortsatte, og efter 56 minutters spil gav dette endelig udbytte. Et godt sparket hjørnespark fra venstre side endte for næsen af Helenius, der flot steg til vejrs og omsatte hjørnesparket til et fynsk reduceringsmål til 3-1.

Ti minutter efter de fynske stribers reduceringsmål var der igen fare på færde i det midtjyske målfelt. Et flot OB-opspil på midten af banen endte for fødderne af Helenius, der, på kanten af feltet, kunne ligge bolden på tværs til en næsten fri Anders K. Jacobsen. Desværre for OB fik Anders K. Jacobsen ikke ordentligt traf på sin afslutning. 

Efter 69 minutter spil var OB endnu engang farlige. Striberne kom igennem i højre angrebsside, hvor  Helenius på højre side af FC Midtjyllands målfelt pludselig befandt sig i en fri position. Desværre for OB fik Helenius ikke placeret sin afslutning yderligt nok. Således kunne Jesper Hansen i FC Midtjylland-målet forholdsvis nemt parere bolden ud til et fynsk hjørnespark.

Kampens sidste tyve minutter bar præg af spil, der flød frem og tilbage mellem de to målfelter og med mindre chancer til begge mandskaber. OB var tæt på et 3-2-reduceringsmål ved Joao Pereira, der, efter 83 minutters spil, sendte en halvflugter lige over midtjydernes mål. I kampens overtid kunne Paul Onuachu med en friløber bringe FC Midtjylland foran med 4-1. Grytebust i det fynske mål fik dog lukket ned for Onuachus store chance. Således endte mandagens kamp på MCH Arena med et 3-1-nederlag til OB, hvis stærke anden halvleg ikke viste sig at være nok til at få point med hjem til Odense.

 

Kent Nielsen efter kampen:
- Vi rammer forkert rent taktisk i første halvleg, og særligt efter vi kommer bagud. I anden halvleg er vi tilgengæld klart bedst, og der har de svært ved at få fat i os. Men vi må erkende, at det er et rigtig godt hold, vi er oppe imod, så selvom vi er meget skuffede over vores første halvleg, så fortjener spillerne ros for at turde gå ud og spille en stærk anden halvleg.

Tiskuerantal:
6600


Skrevet af Mads Egmose



Læs også....

OB TV Julekalender: 16. december

Alka Superliga |16-12-2017

16. afsnit af vores OB TV Julekalender byder på den sidste tur ind i Eskesens Tekniksole.
Læs mere

OB TV Julekalender: 15. december

Alka Superliga |15-12-2017

15. låge kan nu åbnes, og i den kan du blive klogere på vores assistenttræner, John Bredal.
Læs mere

OB TV Julekalender: 14. december

Alka Superliga |14-12-2017

Se 14. afsnit af årets OB TV Julekalender, hvor vi finder frem til truppens kommende fodboldtræner.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd