Log ind

Striber i målet

Husker du? |1946
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Lars Høgh var manden i OB-målet siden slutningen af 1970'erne og indtil sit karrierestop i 2000. Høghen fik sin debut i mesterskabssæsonen 1977, men var endnu for ung til at være fast målmand. Så da målmand Erik Berthelsen brækkede skinnebenet i en kamp mod Esbjerg, hentede klubben en gammel kending tilbage til Ådalen - 37-årige Mogens Therkildsen, én af tre store målmandsskikkelser i OB's historie, som fortjener ekstra opmærksomhed, og som vi fokuserer på her: Børge Hylle, Finn Sterobo og altså Mogens Therkildsen - tre målmænd, som fulgte mere eller mindre efter hinanden.

Børge Hylle tilbragte sin ungdomsår i OB, og debuterede på førsteholdet i 1946. OB-connaisseurs vil vide, at Hylle altså var målmand på det OB-hold som præsterede at rykke direkte fra 3.division til 1.division efter Anden Verdenskrig. Hylle var på flere måder en særegen målmand. Ikke mindst scorede han 4 mål gennem sine 12 år i OB-målet. Målmanden sparkede nemlig ind i mellem straffespark, og også det skete på en lidt speciel måde. Hylle tog tilløb fra eget mål - og sparkede til bolden med lukkede øjne.

Gennem Hylles lange karriere i OB, var sølvet under Geza Toldis ledelse - klubbens første medaljer – i sæsonen 1950/51 det største resultat - ligesom naturligvis de to oprykninger i træk efter Anden Verdenskrig pynter på CV'et. Hylle stoppede i OB i 1956.

Finn Sterobo debuterede i OB i 1955. Tiden i OB startede i OB som 9-årig – dog ikke som målmand. Men da 4. drengehold manglede en mand mellem stængerne, sprang unge Sterobo til. Stilen var præget af hurtighed på stregen og gode indgreb i feltet. Et højdepunkt i karrieren var bronzemedaljerne i 1958 med ”Lille” Kaj Hansen som træner – et resultat som sættes i relief af, at OB spillede som oprykkere den sæson. De flotte præstationer betød også, at Sterobo var en del af det danske OL-hold ved Olympiaden i Rom i 1960. Målmanden stoppede i OB i 1964 - efter 175 kampe. I dag er det i øvrigt Finn Sterobos søn, Tom, som er målmandstræner i OB.

Mogens Therkildsen var i OB fra 1959 til 1973, og altså igen i guldsæsonen 1977/78. Therkildsen var altså en del af OB-holdet i 1960’erne – et omskifteligt årti i OB, som fra 1963 til og med 1966 spillede i anden division. Therkildsen var en målmand, som udstrålede en naturlig autoritet, ikke mindst gennem sine store og stærke fysik. I øvrigt var Therkildsen målmand på Danmarks OL-hold i München i 1972.

Som 33-årig skiftede Therkildsen til tysk amatørfodbold i Flensborg, hvor han tiltrådte som lærer på en dansk skole. Historien fik en vidunderlig krølle i 1977, da den normale førstemålmand i OB, Erik Bertelsen, som skrevet brækkede skinnebenet og ikke kunne spille. Lars Høgh blev anset som for ung, og så blev veteranen Therkildsen hentet op fra Flensborg - til OB's første guldmedaljer. Lars Høgh nåede en enkelt kamp, og kan altså skrive dansk mester 1977 på sit CV.

Brugernes kommentarer:

clearsound
Var ikke så gammel dengang. men husker Esbjergkampen da Erik B brækkede benet. Og dén første kamp Mogens Therkildsen var med i. Han havde jo forlængst lagt handskerne på hylden og stod i målet med et par arbejdshandsker..

hrhafstein
Husker godt dengang M.Therkildsen,skiftede til Flensborg...uden at have undersøgt det nærmere, mener jeg klubben hed.Flensborg 08... og mon ikke Mogens havde en lille finger med, da vi som Lilleput-spillere blev inviteret til en ungdomsturnering dernede?! Husker en god sæson ( fynsmester),som blev krydret med denne Tysklandstur, hvor finalen blev vundet og vi meget trætte kørte direkte fra Tyskland til Odense Stadion for at spille forkamp til Divisionsholdet... og ikke nok med det, så blev vi efter kampen linet op foran publikum, hvor vi fik overrakt Fodbold-teknik mærker, som vi havde bestået... endda med navns nævnelse i højtalerne... jo det var tider...
Havde gerne set FC Fyn splittet....Vi er kun blevet Mester de 3 gange B1909 har været med os oppe!

Therkildsen14
Har aldrig oplevet en kamp med nogle af disse tre målmænd, men taler jævnligt med Mogens Therkildsen eftersom han er min onkel. Jeg ved bl.a., at han først fornylig har lagt handskerne på hylden efter mange år på diverse veteran-hold i OB, hvilket jeg mener, er en flot bedrift taget hans alder i betragtning! Hilsen Rasmus Therkildsen.

Skovhauge
Jo, jeg husker dem alle tre. Specielt Børge Hylle. Da han var aktiv på divisionsholdet kaldte vi ham mureren. Jeg ved ikke om han var murer af proffetion. Jeg har oplevet, at spille på hold med ham. Det må have været i 1957-58. Det var i en kamp i A-rækken. Det var enten mod Ullerslev eller Langeskov. Jeg spillede venstre back. Når han skreg: "Jeg har", var det om at komme væk.

pele
Jeg stod altid bag målet ,og når Børge Hylle var i den ende, råbte vi altid "Børge, du skal op på tæerne", og han svarede tilbage, "hvis jeg skal op på tæerne, brækker de". Men en tragisk hændelse var jeg vidne til. Det var til en af de største kampe, 33000 tilskuere, det var tider. Men en kamp mod B 1909, hvor de røde skulle vinde, og det så da også sådan ud. Jeg mener, de førte 4-0. I sidste minut fik OB straffe og da stod der 4-3. Børge kom luntende op for at sparke. Fra midten af banen råbte han til Leif Petersen, som vogtede de rødes mål "farvel Leif, 2. division". Børge scorede, men en af tilskuerne, som var meget rød, faldt om med hjerteslag døde desværre.

larst
Husker udemærket Mogens T :-) Når man ser det holdbillede fra 77, så var det jo et fantastisk hold, vi havde der. Og mener, at nogle af de andre spillere, med et smil, kaldte ham for Morfar. Der er også mange børn der har haft glæde af Mogens som lører og han var i mange år en af de voksne på OPADS koloni i Hasmark.

KTM
OB´s bedste hold var klart i 1977. Anført af træner Richard Møller Nielsen kværnede de næsten de fleste modstandere ned, og vandt klart DM. Richard havde tilført holdet en kanon kondition med typer, som kunne løbe solen sort. Og en sprudlende Allan Hansen,som ofte bankede bolden i kassen med nogle drøn. Blev også senere solgt til en af Europas førende klubber, nemlig Hamburger SV. Richard Møller viste, at han var forud for tiden, hvor andre klubber rent konditionelt slet ikke havde nået OB´s niveau på det tidspunkt. Klart det mest suveræne mesterskab til klubben


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Ny fynsk fodboldbog

Husker du? |04-12-2012

"De sidste amatører" fortæller om tiden før, fodbolden blev professionel.
Læs mere

Udlændinge i OB

Husker du? |04-09-2012

Fra Miti til Onyszko, Ruud til Tchami. Selvom rødderne er fynske, har gode udlændinge sat deres præg
Læs mere

Fritz Bonde ser tilbage

Husker du? |23-08-2012

OBs mangeårige formand Fritz Bonde kigger tilbage på hans virke i OB og trækker tråde til i dag.
Læs mere

EmediateAd