Log ind

Tingager: Vi supplerer hinanden godt

Alka Superliga |10. august 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Kim Gavnbo)

OB har på grund af skader rykket en smule rundt på forsvaret fra kamp til kamp. Alligevel har det ikke haft en synlig effekt på spillet og Striberne har pt. kun lukket 2 mål ind, samt holdt målet rent de sidste 3 kampe i streg. Forsvarsfyrtårnet, Frederik Tingager, peger på, at forklaringen kan findes i forsvarsspillernes indbyrdes forståelse og gensidige tryghed uanset den defensive konstellation.

- Om det er Jeppe, KEP eller mig selv, der spiller dernede så kender vi hinanden godt. Vi minder meget om hinanden som spillere, men vi supplerer samtidig hinanden glimrende. Der er en rigtig god konkurrence både på backerne og i det centrale forsvar, som er med til at holde os knivskarpe.

I sidste sæson var OB det hold, der lukkede femte færrest mål ind i Alka Superligaen. I indeværende sæson har holdet indtil videre den bedste statistik, med kun to indkasserede mål og hele tre clean sheets. Frederik Tingager har spillet fuld tid i alle kampe indtil nu, og han roser både organisation, samt holdets fokus.

- Vi har fortsat de gode takter fra foråret, hvor vi arbejdede meget med vores organisation og med at presse på de rigtige tidspunkter. Det starter allerede ved angriberne og spreder sig naturligvis ned igennem resten af holdet. Derudover har vi også en mistillid til hinanden, der skal forstås på en positiv måde, i og med at man ikke skal forvente, at den der spiller ved siden af vinder duellen. Man skal altid forvente, at han taber den og det gør, at man er endnu mere på tæerne og klar til at bakke hinanden op. I Superligaen bliver man hurtigt straffet, så dét har vi arbejdet meget med, udover at vi naturligvis skal stå tæt i kæderne.

Frederik Tingager har været tilfreds med sin egen opstart, og han er glad for at være et sted, hvor der er mulighed for at læne sig op ad ældre spillere.

- Nu har jeg været her i halvandet år, hvor jeg efterhånden er kommet rigtigt godt ind i gamet. Men jeg prøver stadig at suge til mig fra de ældre. KEP, som jeg har spillet sammen med i de sidste 3 kampe er en snu og rutineret spiller, som jeg stadig læner mig op ad. Det har været rigtig godt for mig, at han kom til klubben.

Derudover arbejder Tingager selv på at blive en dominerende figur i det opbyggende spil, og det er noget, som han dagligt forsøger at forbedre.

- Man kan altid blive bedre. Og lige nu vil jeg gerne blive mere dominerende på bolden i opbygningen af spillet. Måske har det ikke været så godt de seneste par kampe, men det handler om at hanke op i sig selv og blive ved, selvom det ikke altid lykkedes. Alle kan spille bolden til siden, men jeg vil personligt gerne tage mere ansvar og initiativ, og det er noget af det, som jeg arbejder med til træning. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Truppen mod Lyngby

Alka Superliga |21-10-2017

Cheftræner Kent Nielsen har udtaget truppen til søndagens superligakamp i Lyngby.
Læs mere

Desler: Kreativiteten bliver afgørende

Alka Superliga |20-10-2017

Desler forudser et defensivt opgør mod Lyngby, hvor kreativitet kan blive afgørende.
Læs mere

Kent forudser tæt opgør ude mod Lyngby

Alka Superliga |19-10-2017

Kent Nielsen tror ikke på, at OB og Lyngby kommer til at vade i chancer, når holdene mødes søndag.
Læs mere

EmediateAd