Log ind

Tingager: Vi skal med, inden det knækker

Alka Superliga |16. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

I går tog OB en stor skalp, da man hjemme slog FC København med 1-0 på et tidligt mål af Anders K. Jacobsen. Resultatet mod de forsvarende mestre betyder, at holdet i skrivende stund kun er ét point fra top-seks, hvorimod en udebanesejr ville have efterladt OB med 14 point – fem point fra Hobro på en sjetteplads. Lige præcis dét faktum, er noget som tårnhøje Frederik Tingager hæfter sig ved.

- Jeg tror, at det var noget af det vigtigste ved sejren i går. Det er en tæt top-seks, og hullet derop må ikke blive for stort. Hvis man skal med er det nu, fordi rækken knækker over på et tidspunkt og så er det med at komme med, når man kan. Derfor var de tre point så vigtige i går, og jeg synes også, at man kunne se vigtigheden af sejren i går, ikke kun fordi det var over FCK, men også fordi, at vi vidste, at vi skal med nu, inden det knækker.

Stor tro på tingene

Stribernes nummer tre er positiv over, at holdet er meget solide i den defensive del af spillet og den dertilhørende selvtillid, der kommer, når man har lukket færrest mål ind af alle.

- Jeg synes, at vi har fået bygget en god base og vi tager da også med, at vi er dem, der har lukket færrest mål ind. Når vi kommer foran i kampe så har vi en tro på, at vi nok skal holde resultatet. Og jeg synes også, at vi er svære at spille imod. Man kunne godt se på deres spil, at de blev frustrerede i går.

Afslutningen på kampen mod FC København betyder, at Striberne sammen med resten af Alka Superligaen er ved at være igennem den første tredjedel af sæsonen.

- At vi har lukket færrest mål ind taler vist sit eget sprog. Organisatorisk står vi godt, og som tidligere nævnt er vi i min optik et svært hold at spille imod. Derudover kan man efterhånden se, at vi virkelig er begyndt at lægge på i vores omstillinger, hvis man kigger fra kamp til kamp.

Skal finde løsninger mod kompakte hold

Omvendt er forsvarsspilleren ærgerlig over, at holdet ikke var bedre til at holde fast i bolden, når muligheden bød sig.  

- Vi skal til gengæld være lidt bedre til at holde fast i bolden, men jeg er også godt klar over, at FCK har nogle gode spillere, der kan sætte et højt pres, hvilket gør det svært at holde bolden i lange sekvenser.

Generelt håber Frederik Tingager, at OB finder nøglen til at åbne de mere tætpakkede defensiver i Alka Superligaen. Det var især tydeligt i kampene mod AaB og AGF, hvor OB ikke rigtigt formåede at tilspille sig oplagte scoringsmuligheder.

- Vi skal generelt også blive bedre til at lave mål mod hold, der står lavt. Når vi er favoritter skal vi blive bedre til at kunne finde løsninger på at score mål. Vi har helt åbenlyst ikke scoret ligeså mange mål, som nogle af de andre hold har, selvom jeg synes, at vores angreb er virkelig godt så skal vi score nogle flere mål mod de ’mindre gode’ hold. Det er klart, at når der bliver presset højt på os giver det automatisk noget rum, men vores udfordring er, at vi har svært ved at finde løsninger mod hold, der pakker sig.

Næste modstander for Kent Nielsens mandskab er Lyngby, der ikke ligefrem kan beskyldes for at pakke sig. Sjællænderne har ved offentliggørelsen af denne artikel lukket 24 mål ind, hvilket kan blive til endnu flere, når de senere i dag gæster AGF. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd