Log ind

Truppen mod Randers FC

Alka Superliga |19. maj 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

OB’s cheftræner Kent Nielsen har fundet frem til de 19 mand, der skal forsøge at skabe et godt hjemmeresultat mod Randers FC. Det er femte gang, at de to hold mødes i denne sæson, og dermed er det to hold, der kender hinanden rigtig godt.

- Vi har kun spillet én gang mod hinanden, efter at Randers ændrede taktik til 3-5-2. Og det gik ikke særligt godt for os. I kampen i Odense var vi en mand i undertal i 60 minutter, så det har været lidt atypiske kampe. Men vi er i en fase af turneringen, hvor jeg tror, at alle trænere bruger det meste energi på at gøre spillerne friske. Individuelt har vi et godt billede af deres spillere, ligesom de har af vores, så det handler om at have friskheden til at finde de gode løsninger på banen, siger Kent Nielsen.

De fire første kampe er endt med hjemmesejre til OB på 3-0 og 1-0, mens Randers har vundet deres hjemmekampe over OB med 4-0 og 3-0. Det giver fire hjemmesejre, hvor udeholdet ikke er kommet på måltavlen.

- Noget af det er nok tilfældigt. Men i vores seneste hjemmekamp var vi en mand i undertal, og vi havde en målmand, der stod rigtig godt, så det var ikke på grund af manglende kvalitet hos Randers. Begge hold er dog meget stærke hjemme, så på den baggrund er det måske ikke så overraskende, men det hænger også lidt sammen med tilfældigheder, siger Kent Nielsen og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at Randers vil forsøge at gøre kampen meget fysisk, ligesom de lykkedes med sidst. Der skal vi stå imod og tage handsken op, og jeg synes, at de med deres nye måde at spille på har en del boldsikre spillere, som det er svært at presse til fejl. Derfor skal vi være rigtig dygtige i vores presspil, og når vi får fat på bolden, så er der nogle andre løsningsmuligheder, vi skal være opmærksomme på, når modstanderen spiller med tre i forsvaret og fem på midten. Det lykkedes vi godt med i hjemmekampen mod Silkeborg, og det skal vi finde frem igen. Jeg er sikker på, at vores boldsikkerhed og bevægelighed er et stort tema for Randers, for når vi lykkes med at sætte det i scene, så er det vores nøgle til at lykkes offensivt.

OB må klare sig uden Frederik Tingager, der er i karantæne efter udvisningen i Silkeborg. Til gengæld er der håb om, at Joan Simun Edmundsson kan spille.

- Han har fået trænet noget i går og også i dag, og så må vi se, om der er nogen eftervirkninger efter det. Frederik Tingager er i karantæne, mens Ryan Johnson Laursen og Sten Grytebust stadig er ude, og Jacob Buus og Kristian Weber spiller med U19 Ligaholdet. Så det ser i store træk meget fornuftigt ud, og Sten Grytebust er meget stærkt på vej tilbage og bør kunne stå snorlige fra træningsopstarten til den nye sæson.

Truppen består af:

1. Michael Falkesgaard
2. Kenneth Emil Petersen
5. Joao Pereira
6. Jeppe Tverskov
7. Joan Simun Edmundsson
9. Rasmus Jönsson
10. Rasmus Festersen
11. Casper Nielsen
14. Jens Jakob Thomasen
15. Izunna Uzochukwu
18. Mathias Thrane
19. Mikkel Desler
20. Jacob Barrett
21. Mathias Greve
22. Nana Welbeck
24. Oliver Lund
26. Yao
27. Oliver Christensen
28. Anders K. Jacobsen


Skrevet af Morten Wamsler



Læs også....

Truppen mod Lyngby

Alka Superliga |21-10-2017

Cheftræner Kent Nielsen har udtaget truppen til søndagens superligakamp i Lyngby.
Læs mere

Desler: Kreativiteten bliver afgørende

Alka Superliga |20-10-2017

Desler forudser et defensivt opgør mod Lyngby, hvor kreativitet kan blive afgørende.
Læs mere

Kent forudser tæt opgør ude mod Lyngby

Alka Superliga |19-10-2017

Kent Nielsen tror ikke på, at OB og Lyngby kommer til at vade i chancer, når holdene mødes søndag.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd