Log ind

U13 vandt i Brøndby

Nyt fra U13 |23. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Træningskamp, 18/11, Odense.
OB – Esbjerg fB 3-3 (2-2)
1-0 2 min. Magne Clement
2-0 13 min. Elias Hansborg
2-1 14 min. EfB
2-2 27 min. EfB
2-3 53 min. EfB
3-3 68 min. Magne Clement 


Truppen:
Emil Rygaard, Lucas Dyrelund, Sami Chawk, Victor Østergreen, Hjalte Hemmingsen, Malthe Lorentzen, Elias Hansborg, Magne Clement, Oskar Bentzen, Albert Kotsis, Marcus McCoy, Mikkel Søfeldt (U12), Wiliam Kjersgaard (U12) og Andreas Høyer (SfB) 

Træningskamp, 19/11, Brøndby.
Brøndby IF - OB 3-5 (1-1)
0-1 9 min. Law Salomonsen
1-1 31 min. BIF
1-2 47 min. Markus Jensen
2-2 48 min. BIF
2-3 50 min. Magne Clement
2-4 51 min. Elias Hansborg
3-4 65 min. BIF
3-5 70 min. Elias Hansborg

Truppen:
Emil Rygaard, Sami Chawk, Theo Hansen, Elias Hansborg, Markus Jensen, Magne Clement, Oskar Bentzen, Marcus McCoy, Lauritz Dauerhøj, Lucas Hansen, Marcus Linnet (OKS), Gustav Fraulo (OKS), Isak Jørgensen (Morud IF), Law Salomonsen (Næsby BK)

Opsummering:

Kampen i Ådalen mellem OB og EfB startede med dominans fra hjemmeholdet. OB bragte sig også fortjent på 2-0 efter bare 13 minutter og havde godt styr på kampen. Herfra fik vestjyderne sat sig mere og mere på kampen, og de udligner helt fortjent OB’s føring. Den sidste halve time af kampen var meget jævn, og spillet bølgede frem og tilbage. Efter lidt tilfældigheder fik en Esbjerg-spiller lidt plads på kanten af feltet, og han sparkede den flot ind til 2-3. Først her begyndte OB at sætte sig på tingene igen og fik efter et godt angreb udlignet til kampens retfærdige resultat.  
Efter en god kamp vil vi dog mest huske kampen for en uheldig situation, hvor en Esbjerg spiller kom slemt til skade. Vi ønsker held og lykke med vejen tilbage på banen herfra OB.

Søndag skulle OB-drengene en tur på vestegnen. Brøndby er et rigtig godt hold og det var givet på forhånd at kampen ville blive spillet på højt niveau. Sådan startede kampen i den grad også. Tempoet var højt, og Brøndby satte sig på spillet fra start. Alligevel fik fynboerne bragt sig foran på en andenbold efter en standard. Brøndby fortsatte deres spil og fik fuldt fortjent udlignet til 1-1 på en standard. Fra anden halvleg fik OB sat sig bedre på kampen. OB fik sat presset meget bedre og fandt flere gode løsninger på bolden, som gjorde, at Brøndby nu måtte løbe lidt efter fynboerne. Efter nogle flotte mål og et par kyniske scoringer på omstillinger, så vinder OB - set ud fra dominansen i anden halvleg - fortjent med 5-3.

Niklas Vincentz kommentar:
Vi er rigtig godt tilfredse med weekendens udbytte. Vi mødte to gode hold, hvor vi fik 22 spillere i aktion. Vi har set 5 spillere an, der til dagligt spiller i andre fynske klubber og haft både Mikkel og William med fra u12. Esbjerg kampen var ikke i lige så højt tempo som Brøndby kampen, til gengæld havde vi en del udfordringer i 1v1 spillet gennem deres fysik og fart. Vi fik ikke spillet til at flyde, da vi havde bolden, hvilket gjorde vi ofte endte i duelspillet som var en klar fordel for Esbjerg. Brøndbykampen blev spillet på et højt niveau hele kampen igennem. Det er i sådanne kampe, hvor drengene bliver udfordret på hurtigheden fra tanke til handling, på deres tekniske niveau og i den mentale del, hvor det handler om at være på og kunne omstille sig til næste aktion  på meget kort tid. Vi haltede efter i første halvleg, da Brøndby havde for nemt ved at spille sig ud af vores pres og vi havde ikke overskuddet til at fastholde bolden når vi endelig erobrede den. Det var alligevel som om  tempoet blot var noget vi skulle indstille os på, for i anden halvleg diktere vi spillets gang. Vi er irriteret over, vi ikke vandt mod EfB, da vi egentlig følte vi havde muligheden. Omvendt er vi glade for sejren i Brøndby! 


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U13 helt til tops

Nyt fra U13 |13-11-2017

Der var stor niveaumæssig forskel, da OB's U13-drenge lørdag vandt turneringen efter 10-0 mod Vejle.
Læs mere

U13 åbnede Hedensted op i anden halvleg

Nyt fra U13 |30-10-2017

Et kompakt Hedensted-hold gav god modstand i 1. halvleg, men OB fik åbnet op for dem og vandt 11-1.
Læs mere

U13 sikrede sig to sejre i weekenden

Nyt fra U13 |27-09-2017

U13-drengene var i kamp lørdag og søndag, da det blev til sejre over både FCK og Morud.
Læs mere

EmediateAd