Log ind

U15 med en sikker sejr mod Horsens

Nyt fra U15 |31. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U15 Liga 1
Søndag 29. oktober, klokken 13:30
OB – Horsens fS 4-0 (1-0)
25. min. 1-0 Mathias Lorentzen
44. min. 2-0 Luca Kjerrumgaard (Emmanuel stjæler den i presset og spiller Luca fri)
61. min. 3-0 Jacob Okkels
68. min. 4-0 Selvmål

OB’s holdopstilling:
Marcus Alstrup, Asbjørn Sylvester, Aske Adelgaard, Emmanuel Yeboah, Frederik Lebæk, Gustav Grubbe, Gustav Otto, Jakob Okkels, Johan Verner Blirup, Luca Kjerrumgaard, Magnus Saaby, Mathias Lorentzen, Oliver Hansen, Osvald Grønning

Forløbet:
Søndag bød OB’’s U15-drenge Horsens op til dans på kunstgræsbanen i Ådalen. Det var en kamp, hvor Horsens i første halvleg forsvarede sig godt mod en OB-hold der spillede en glimrende kamp. De gule fra Østjylland kæmpede hårdt, og det vi skulle 25 minutter ind i kampen, før Mathias Lorentzen bragte OB foran med 1-0.

Fra anden halvlegs start var det fortsat OB der dominerede, og Horsens der forsvarede. Som kampen skred frem, blev gæsterne mere og mere trætte. Derfor var det heller ikke ulogisk, at chancerne blev større, som kampen skred frem.

Ti minutter inde i anden halvleg øgede OB til 2-0, da Emmanuel Yeboah erobrede bolden fra Horsens i et godt OB-pres. Herefter spillede han Luca Kjerrumgaard fri, og han svigtede ikke i duellen med Horsens-målmanden.

I kampens sidste ti minutter blev der så lukket og slukket, da Jakob Okkels efter 61 minutters spil gjorde det til 3-0, inden et selvmål to minutter før tid gjorde det til en 4-0 sejr for striberne, der i næste weekend møder FC Midtjylland i en direkte duel om førstepladsen i U15 Liga 1.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Det var en forholdsvis overlegen sejr. Horsens forsvarer sig godt i de første 35 minutter, men i de sidste 35 løber de stille og roligt tør for kræfter. Det er vores fortjeneste, fordi vi spiller dem trætte – og derefter ser vi os ganske enkelt ikke tilbage.

Vi skal være bedre til at score på vores chancer, så vi kunne have fået et resultat, der nærmere matchede vores overtag. Når det er sagt, så er vi glade for præstationen, hvor vi var i kontrol hele kampen igennem. I bund og grund har det nok været en småkedelig fodboldkamp at se, men vi gjorde det, vi skulle og hentede de tre point, som vi kom efter.

Næste kamp:
Søndag 5. november klokken 13:30, OB – FC Midtjylland, Ådalen


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U15 smed sejren mod FCM

Nyt fra U15 |06-11-2017

OB var pisket til at vinde mod FCM. Striberne kom foran 2-0, men i slutfasen fik FCM udlignet.
Læs mere

U15 vandt tæt opgør i Velje

Nyt fra U15 |26-10-2017

Der var spænding fra første til sidste fløjt, da OB's U15-drenge vandt med 2-1 over VB/Engum.
Læs mere

OB TV: Ringkøbing sendt hjem med tenniscifre

Nyt fra U15 |14-10-2017

Der var ingen tvivl om kampens udfald, da OB's U15-drenge overbevisende slog Ringkøbing med 6-0.
Læs mere

EmediateAd