Log ind

U15 smed sejren mod FCM

Nyt fra U15 |6. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U 15 liga 1
Søndag d. 5. november, klokken 13.30
OB – FC Midtjylland: 2-2 (2-0)
15. min. 1-0 Luca Kjerrumgaard
33. min. 2-0 Valdemar Kwasniak
45. min. 2-1 Frederik Heiselberg
66. min. 2-2 Selvmål

 

OB's holdopstilling:
Aske Emil Berg Adelgaard – Emmanuel Damoah Yeboah - Frederik Bo Kold Lebæk - Gustav Grubbe Madsen - Jakob Okkels Larsen - Jakob Larsen Gaarde - Luca Kjerrumgaard - Magnus Saaby - Marcus Ryu Alstrup – Oliver Jakob Hansen – Valdemar Manley Kwasniak. 

Beskrivelse:
Der var tale om en tempofyldt og velspillet affære, da OBs U15-ligamandskab søndag tog imod FC Midtjylland. Kampens første halvleg blev domineret af det odenseanske hjemmehold, der flere gange spillede sig frem til gode chancer. Efter femten minutters spil bar hjemmeholdets indsats for første gang frugt. Her var det Luca Kjerrumgaard, der fik headet bolden i mål til 1-0 efter en ripost og ellers flot redning af FC Midtjylland-målmanden i første omgang. Efter 33 minutters spil blev det også 2-0. Valdemar Kwasniak blev spillet fri i en position til højre for midtjydernes mål, og herfra bankede han på flot vis OB foran 2-0.

I kampens anden halvleg ændrede kampbilledet sig. I samme grad som hjemmeholdet havde domineret kampen i første halvleg, var det nu FC Midtjylland, der styrede løjerne. Efter blot ti minutters spil af første halvleg fik midtjyderne reduceret til 2-1 ved et flot hovedstødsmål fra Frederik Heiselberg. Den midtjyske dominans fortsatte, og til stor ærgrelse for OBs U15-drenge blev det fire minutter før tid også til 2-2.

OBs U15-drenge spiller årets sidste kamp ude mod Haderslev FK, hvor Ulrik Bredegaard og hans tropper med en sejr kan bevare et spinkelt håb om en samlet sejr i turneringen, men det kræver, at FCM smider point i slutningen af deres sæson.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Det var en superfed U15-kamp med højt tempo og to hold, der gerne ville spille fodbold. Det var én af de kampe, som der er for få af, og som vi glæder os over, fordi det er kampe, hvor vi virkelig udvikler os, og kan måle hvor langt vi er i den udvikling, vi bruger hverdagen på hernede.

Vi har spillet mange kampe i U15-årgangen mod FC Midtjylland, og der må vi sige, at historisk set har de haft taget på os, selvom der har været tale om jævnbyrdige og gode kampe. I den nye historie, altså kampen i går, der synes jeg, at vi havde taget på dem. Fra start er vi mere eller mindre altdominerende, og det var vi hele første halvleg. Det bliver noget mere rodet i anden halvleg, og de får hentet den 2-0-føring, vi jo egentlig gik til pause med.

Jeg er sindssygt stolt over den måde, som drengene griber kampen an på. De spiller kampen på deres egne præmisser, og netop dette har både mentalt men også rent teknisk og fodboldtaktisk tidligere været svært for dem i de her kampe. Så vi er kommet langt, og hvis vi bliver ved, så ser det også rigtig spændende ud i fremtiden.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U15 med en sikker sejr mod Horsens

Nyt fra U15 |31-10-2017

Der var stribet kontrol fra første til sidste fløjt, da U15-drengene i weekenden slog Horsens 4-0.
Læs mere

U15 vandt tæt opgør i Velje

Nyt fra U15 |26-10-2017

Der var spænding fra første til sidste fløjt, da OB's U15-drenge vandt med 2-1 over VB/Engum.
Læs mere

OB TV: Ringkøbing sendt hjem med tenniscifre

Nyt fra U15 |14-10-2017

Der var ingen tvivl om kampens udfald, da OB's U15-drenge overbevisende slog Ringkøbing med 6-0.
Læs mere

EmediateAd