Log ind

U15 tabte tæt opgør mod Lyngby BK

Nyt fra U15 |7. august 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U15 træningskamp
Lørdag 5. august, 2017
OB – Lyngby 3-4 (1-2)
22. min. 0-1 Lyngby
28. min. 0-2 Lyngby
33. min. 1-2 Valdemar Kwasniak
45. min. 2-2 Mathias Lorentzen
50. min. 2-3 Lyngby
55. min. 2-4 Lyngby
58. min. 3-4 Magnus Saaby (straffespark) 

Kampens forløb:
OBs U15-drenge skulle lørdag op imod en stærk modstander, da Lyngby Boldklub var en tur forbi Odense for at spille træningskamp. I den forgangne sæson gjorde Lyngby-drengene rent bord i Øst-rækken, og gæsterne var de stribede spillere fysisk overlegne.

Det var da også fysikken og modet, der blev nogle af de mest afgørende parametre – således scorede Lyngby deres tre første mål på hjørnespark.

OBs reducering til 2-1 kom ved Valdemar Kwasniak, da Asbjørn Sylvester pressede målmanden højt og stjal bolden, inden han trillede den på tværs til Valdemar Kwasniak.

I anden halvleg blev det 2-2, da Mathias Lorentzen huggede til bolden fra kanten af feltet, men bare fem minutter efter blev det 2-3, da Lyngby scorede deres tredje mål på hjørnspark, og kort efter kom gæsterne også foran med 2-4.

OB svarede med det samme igen, da Magnus Saaby sikkert sparkede et straffespark begået på Johan Verner Blirup i kassen, men OB formåede ikke i de sidste 10 minutter at få lavet et sidste mål, og så endte det med en sejr til Lyngby på 3-4.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Det er unødvendigt, at vi kommer bagud med to mål igen, efter vi er kommet tilbage fra 0-2. Vi får trykket lidt på til sidst, men vi kommer ikke frem til den helt store, afgørende chance – og derfor taber vi med 3-4.

Der var stor udvikling i vores fysiske tilstand og i vores udtryk siden sidste weekend. Det glæder vi os over – og så er det også positivt, at vi laver tre mål mod et hold, der ikke scores meget imod.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U15-drengene vandt 3-1 ude mod FCK

Nyt fra U15 |05-12-2017

Der var ingen tvivl om udfaldet, da OB's U15-drenge spillede sig til en fortjent 3-1 sejr over FCK.
Læs mere

U15 smed sejren mod FCM

Nyt fra U15 |06-11-2017

OB var pisket til at vinde mod FCM. Striberne kom foran 2-0, men i slutfasen fik FCM udlignet.
Læs mere

U15 med en sikker sejr mod Horsens

Nyt fra U15 |31-10-2017

Der var stribet kontrol fra første til sidste fløjt, da U15-drengene i weekenden slog Horsens 4-0.
Læs mere

EmediateAd