Log ind

U15 vandt tæt opgør i Velje

Nyt fra U15 |26. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U15 Liga 1
Onsdag 25. oktober kl. 19:15, Vejle Idrætsefterskole
VB/Engum – OB 1-2 (1-1)
15. min. 0-1. Magnus Saaby
35. min. 1-1 Vejle Boldklub
44. min. 1-2. Max Ejdum

OB’s holdopstilling:
Marcus Alstrup, Andreas Hother, Aske Adelgaard, Emmanuel Yeboah, Frederik Tao, Frederik Lebæk, Gustav Grubbe, Jakob Okkels, Luca Kjerrumgaard, Magnus Saaby, Mathias Lorentzen, Max Ejdum, Oliver Hansen, Patrick Østergreen

Kampens forløb:
OB og Vejle spillede tidligere på måneden 1-1 i Ådalen – derfor var det en flok revanchelystne striber, der gik på banen onsdag aften. I kampen i Ådalen fungerede OB’ernes spil ikke, selvom striberne dominerede opgøret. I anden halvleg straffede Vejle så et dumt boldtab og stjal et point i Ådalen. Det måtte ikke ske igen for U15-drengene, der til onsdagens kamp havde krydret truppen med tre spillere fra U14-holdet.

Målmand Marcus Alstrup, forsvarsspiller Frederik Tao og offensivspillerem Max Ejdum var alle med U15-drengene i Vejle, og særligt en af dem skulle vise sig at blive kampafgørende.

Fra første fløjt har det været underholdende for tilskuerne, for det startede med noget sand tju-bang-fodbold, hvor bolden hurtigt blev flyttet fra den ene til den anden ende, og det var en meget energisk og aggressiv start fra begge mandskaber.

Herefter satte OB sig mere på opgøret, og efter 15 minutters spil kom føringen til OB-spillerne, da Magnus Saaby bragede bolden i kassen fra 20 meters afstand. Herefter fortsatte OB med at kontrollere, og alle forventede, at OB skulle gå til pause med en føring på 1-0, men i 1. halvlegs sidste sekund headede Vejle bolden ind på et hjørnespark til 1-1.

OB genfandt melodien fra første fløjt, og det var også fuldt fortjent, at den unge Max Ejdum tidligt i anden halvleg kunne bringe OB foran med 2-1. Han snød et par VB-spillere på kanten af feltet med nogle snævre driblinger, og derefter høvlede han bolden ned i det korte hjørne med venstreskøjten til en føring til OB på 2-1. En rigtig flot U15-debut for Max Ejdum, der var en af de bedste OB-spillere i gårsdagens kamp.

Herefter forsøgte OB at lukke opgøret med endnu en scoring, og der var flere chancer til OB, der fik afsluttet fra tæt hold, men skarpheden manglede. I slutfasen fik Vejle så lagt et pres på OB, og hjemmeholdet kom da også frem til chancer, men flot fight fra striberne sikrede en sejr på 2-1 i Vejle.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Selvom det kan lyde lidt underligt, så er jeg faktisk helt vildt tilfreds med, at vi spiller en kamp, hvor der var spænding og jævnbyrdighed hele kampen igennem. Det var to hold, der matchede hinanden godt. I sådanne kampe skal vi være oppe på tæerne og spille op til vores bedste, hvis vi skal løbe afsted med alle tre point. Sådan en kamp var det i går, og det er, når vi bliver presset, vi bliver dygtigere.

Når det er sagt, så skal vi lykkes med meget mere, end vi gjorde onsdag, og vi skal være bedre til at holde fast i bolden, så vi kan skabe store chancer, der gerne skal udmønte sig i scoringer. Derudover synes jeg, at vi gav Vejle for mange omstillinger væk, så der er som altid flere ting, vi kan gøre bedre.

Næste kamp:
29. oktober klokken 13:30 OB – Horsens fS, Ådalen


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U15 smed sejren mod FCM

Nyt fra U15 |06-11-2017

OB var pisket til at vinde mod FCM. Striberne kom foran 2-0, men i slutfasen fik FCM udlignet.
Læs mere

U15 med en sikker sejr mod Horsens

Nyt fra U15 |31-10-2017

Der var stribet kontrol fra første til sidste fløjt, da U15-drengene i weekenden slog Horsens 4-0.
Læs mere

OB TV: Ringkøbing sendt hjem med tenniscifre

Nyt fra U15 |14-10-2017

Der var ingen tvivl om kampens udfald, da OB's U15-drenge overbevisende slog Ringkøbing med 6-0.
Læs mere

EmediateAd