Log ind

U17 led sæsonens første nederlag

Nyt fra U17 |13. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U17-Ligaen
Lørdag 11. november klokken 13:00, Ådalen
OB – Silkeborg IF 1-2 (0-2)
14. min. 0-1 Kristian Hvid Kvist
19. min 0-2 Joakim Grosen
53. min. 1-2 Rasmus Nissen

OB’s holdopstilling:
Andreas Søndergaard – Frederik Birk (41. min. Andreas Eriksen), Daniel Obbekjær, Christian Vestergaard, Frederik Lund (77. min. Tarik Ibrahimagic) – Anton Bisgaard, Jonas Skytte, Valdemar Ibsen, Rasmus Nissen – Mikkel Michelsen, Emil Suarez (41. min. Mathias Brems)

Kampens forløb:
Det var et ubesejret OB-mandskab, der stod overfor et Silkeborg-hold, der inden kampstart lå sidst i U17-Ligaen. Det var dog ikke til at se, for fra første fløjt virkede Silkeborg-spillerne mere klar end OB’erne, og det lignede ikke et OB-hold, der var klar til at spille to gange 40 minutters fodbold mod Silkeborg.

Efter et kvarters spil kom gæsterne foran, da Kristian Kvist sparkede bolden flot ind i nettet fra kanten af feltet. OB forsøgte herefter at stramme grebet om kampen, så der kunne blive skabt et væld af chancer til striberne.

Bare fem minutter senere blev det dog 2-0 til gæsterne. En dyb aflevering snød OB-forsvaret, og så lavede gæsterne et fladt indlæg, de afsluttede første gang på. Andreas Søndergaard reddede flot afslutningen fra tæt hold, men returen var Silkeborg hurtigst over, og så blev det 2-0 til gæsterne.

Tre minutter senere var gæsterne på ny tæt på, da en hurtig angriber løb fra forsvaret efter en perfekt stikning. Igen var Andreas Søndergaard på plads, og redde flot den store chance. To minutter efter var OB ved at reducere på en omstilling, men det flade indlæg fra Anton Bisgaard blev først rettet mod mål fra en SIF-spiller, inden bolden blev reddet inde på målstregen.

Ti minutter senere var reduceringen på ny tæt på, og igen var det efter et fladt indlæg. Denne gang fra den anden kant, hvor Rasmus Nissen satte sin modstander med en flot finte, inden han smed et fladt indlæg ind i feltet. Han formåede dog ikke at ramme Emil Suarez, og så ramte den i stedet en SIF-spiller, der kunne afvise indlægget.

Ivan Poulsen valgte at skifte to spillere ud i pausen, og der var lidt mere energi i indsatsen fra striberne efter pausen, og et lille kvarter inde i anden halvleg blev der bragt spænding tilbage i opgøret. Indskiftede Mathias Brems udfordrede Silkeborg-forsvaret i straffesparksfeltet, og der blev han nedlagt, så striberne blev tildelt et straffespark. Fra pletten var Rasmus Nissen sikkerheden selv, og han lossede sikkert kuglen i kassen til 2-1.

Herefter var det OB, der var det bedste hold, mens Silkeborgs primære opgave i den resterende del af kampen var at trække tiden. OB’erne afsluttede mange gange mod målet, men en kompakt og hårdt kæmpende Silkeborg-defensiv lukkede godt af for OB, der mange gange også sparkede forbi mål.

I halvlegens sidste minut burde det være blevet 2-2 ved Rasmus Nissen, da en nedfaldsbold havnede for fødderne af ham. Desværre havde striberne endnu ikke fundet frem til skarpheden, og afslutningen fløj forbi den nærmeste stolpe, og så måtte OB i 10. runde indkassere sæsonens første nederlag.

Kommentar fra Ivan Poulsen:
 
Vi var slet ikke klar fra start i kampen mod Silkeborg, og det blev dyrt for os. Vi spillede rigtig skidt mod Vejle på udebane i vores seneste kamp, og det, var vi opsatte på, skulle være bedre i kampen mod Silkeborg. Vi må så bare erkende, at det ikke blev bedre, og derfor er der heller ikke noget at sige til, at vi tabte til Silkeborg. På dagen var de ganske enkelt et bedre hold, så vi skal virkelig stramme op, hvis vi vil have point i næste weekend, når vi møder Brøndby på udebane.

Næste kamp:
Lørdag 18. november, klokken 15:15 Brøndby - OB


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U17: Vi vil gøre alt for at vinde

Nyt fra U17 |24-11-2017

Efter ni ubesejrede kampe i træk, har U17 tabt de to seneste. Lørdag jagter de en sejr mod Randers.
Læs mere

Ærgerligt U17-nederlag ude mod Brøndby

Nyt fra U17 |18-11-2017

Striberne manglede ikke chancer, da det blev til et nederlag på 3-1 i en tæt kamp ude mod Brøndby.
Læs mere

U17: Vi skal finde arbejdstøjet frem

Nyt fra U17 |17-11-2017

Lørdag 15:15 gælder det Brøndby på udebane for U17, og arbejdstøjet skal frem, siger Ivan Poulsen
Læs mere

EmediateAd