Log ind

U17: Poulsen kræver en bedre indsats

Nyt fra U17 |11. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U17-drengene tager lørdag imod Silkeborg IF i Ådalen, og det er et formstærkt OB-mandskab mod en modstander, der ikke er ligeså godt kørende – alligevel forventer Ivan Poulsen på ingen måder, at det bliver en nem opgave for striberne; slet ikke hvis spillet ikke bliver bedre end i den seneste kamp fra OB’s side.

- Hvis man bare kigger på tabellen, så er der da ingen tvivl om, at vi er favoritter til kampen lørdag. Når det er sagt, så var vi bestemt ikke tilfredse med spillet i vores seneste kamp mod Vejle. Det var ikke kønt, men vi arbejde hårdt i alle 80 minutter, og det var med til at sikre os en sejr på 1-0. Spillet skal til gengæld være bedre, ellers bliver alle kampe utroligt tætte, og det bliver for ofte en tilfældighed, hvorvidt vi vinder eller ej, fortæller Ivan Poulsen.

OB er fortsat ubesejrede i den igangværende sæson, og er placeret som nummer fem i U17-Ligaen. Silkeborg har blot en enkelt sejr, men når Ivan Poulsen har gennemset Silkeborgs kamp fra sæsonen, så er der ting, de er gode til, og hvis OB ikke får lukket dem ned, så kommer de rødklædte spillere fra Søhøjlandet også til at volde OB problemer, særligt hvis OB ikke præsterer bedre.

- Ligesom deres Alka Superligahold, så vil de rigtig gerne spille med bolden. Når det lykkes for dem, så er de rigtig dygtige til det, og så kan det blive svært for os. Til gengæld har vi set, at deres forsvar er til at tale med, og de har lukket mange mål ind i de seneste opgør. Vi har omvendt ikke scoret så mange, så det bliver spændende, om vores offensiv kan presse deres forsvar tilstrækkeligt, så vi forhåbentlig kan score nok mål til at vinde kampen, siger OB’s cheftræner.

OB har spillet 9 kampe i denne sæson, og det er blevet til tre sejre og seks uafgjorte kampe. De to seneste er blevet til sejre på 2-0, så det er et OB-hold med masser af selvtillid, der lørdag byder Silkeborg velkommen i Ådalen.

- Vi har masser af selvtillid, det skal der ikke være nogen tvivl om. Vi har vundet de to seneste kampe, men vi vil også mere end det – vi har endnu større ambitioner. Vi har vundet på hårdt arbejde, og det er dejligt, at drengenes hårde arbejde betaler sig. Til gengæld er vi både spillere og trænere enige om, at det spillemæssigt ikke har været tilfredsstillende. Så jeg har helt klart en forventning om en tæt og intens kamp, men jeg forventer også, at vores spil bliver bedre i den kommende kamp, så vi kan gøre vores muligheder for en sejr større, for drengene skal fortsat arbejde hårdt, det er der ingen tvivl om.

Kampen mellem OB og Silkeborg spilles i Ådalen på kunstgræsbanen lørdag den 11. november, og der er kampstart klokken 13:00.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U17: Vi vil gøre alt for at vinde

Nyt fra U17 |24-11-2017

Efter ni ubesejrede kampe i træk, har U17 tabt de to seneste. Lørdag jagter de en sejr mod Randers.
Læs mere

Ærgerligt U17-nederlag ude mod Brøndby

Nyt fra U17 |18-11-2017

Striberne manglede ikke chancer, da det blev til et nederlag på 3-1 i en tæt kamp ude mod Brøndby.
Læs mere

U17: Vi skal finde arbejdstøjet frem

Nyt fra U17 |17-11-2017

Lørdag 15:15 gælder det Brøndby på udebane for U17, og arbejdstøjet skal frem, siger Ivan Poulsen
Læs mere

EmediateAd