Log ind

U17: Tager til Vejle efter tre point

Nyt fra U17 |3. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

To ugers kamppause er ovre for OB’s U17-drenge, der lørdag igen skal i ilden, når de på udebane møder Vejle Boldklub. De rødklædte jyder har indtil videre klaret sig flot i U17-Ligaen, og de har hentet 14 point i de første otte runder. OB har næsten klaret sig ligeså godt, og striberne er noteret for 12 point efter samme antal kampe. Derfor tyder det på en jævnbyrdig kamp for striberne lørdag, og det er da også det, OB’s U17-cheftræner Ivan Poulsen forventer.

- Der er ingen tvivl om, at Vejle har klaret sig flot indtil videre. Det synes jeg til gengæld også, vi har i perioder. Derfor har vi også en formodning om, at vi kan yde Vejle rigtig god modstand på lørdag, og jeg synes, der er gode muligheder for, at vi kan tage sejren i Vejle lørdag eftermiddag.

Der er kun to hold i U17-Ligaen, der endnu ikke har tabt i den igangværende sæson. Det ene hold er OB, mens det andet er Brøndby. At OB er ubesejrede, det er der en helt særlig grund til ifølge OB-træneren.

- Vi arbejder stenhårdt som hold, og drengene giver aldrig op i kampene – det giver i den grad point. Det sikrede os et flot comeback mod AGF, hvor vi var nede med 3-1. I den seneste kamp arbejde vi igen hårdt, og selvom det ikke var vores flottest spillede kamp, så slog vi Haderslev 1-0, og når spillet ikke flød, så arbejdede spillerne bare en tand hårdere, og det er sådan, det skal være. Der var rigtig dejligt at vinde, men det var derudover skønt at holde nullet, for det synes jeg, vores forsvar havde fortjent, fortæller Ivan Poulsen.

Hvordan OB stiller op til kampen i Vejle er ikke til at sige, for der er en del tvivlsomme spillere frem til kampen. Rasmus Borup er ude med en forstuvet ankel, og han kommer ikke i spil. Derudover er Jonas Skytte, Frederik Lund, Mathias Brems og Frederik Birk alle tvivlsomme med skader, og OB-træneren krydser fingre for, at spillerne bliver klar, men skulle det ikke ske – så er det ikke det, der må være undskyldningen efter kampen, hvis det ikke går som ønsket.

- Godt nok har vi en del spillere skadet, og vi vil selvfølgelig helst have en trup uden skader. Vi er dog klar over, at det er en del af spillet, og der vil i perioder opstå skader hos enkelte spillere. Det er blandt andet derfor, vi er 25 mand i truppen, der alle gerne vil spille med i U17 Ligaen. Så jeg er ikke i tvivl om, at hvis en af vores normale startere er skadet, så er der en anden sulten spiller, der kommer ind og vil gøre alt for at gribe sin chance i startopstillingen, siger Ivan Poulsen.

En sejr til OB i kampen mod Vejle vil sende striberne forbi Vejle, og der er ingen tvivl om, at tre point er det, Ivan Poulsen og resten af OB-mandskabet tager til Vejle for at jagte.

- Som jeg har sagt tidligere, så er Vejle et fornuftigt hold, og jeg forventer, at det både bliver en jævnbyrdig og intens kamp. Når det er sagt, så har vi fået smag for at vinde efter den seneste sejr, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vi lørdag eftermiddag kan køre fra Vejle med tre point ombord i bussen, selvom det uden tvivl bliver svært.

Kampen mellem OB og Vejle i U17-Ligaen spilles lørdag klokken 14:15 i VB Parken.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U17: Vi vil gøre alt for at vinde

Nyt fra U17 |24-11-2017

Efter ni ubesejrede kampe i træk, har U17 tabt de to seneste. Lørdag jagter de en sejr mod Randers.
Læs mere

Ærgerligt U17-nederlag ude mod Brøndby

Nyt fra U17 |18-11-2017

Striberne manglede ikke chancer, da det blev til et nederlag på 3-1 i en tæt kamp ude mod Brøndby.
Læs mere

U17: Vi skal finde arbejdstøjet frem

Nyt fra U17 |17-11-2017

Lørdag 15:15 gælder det Brøndby på udebane for U17, og arbejdstøjet skal frem, siger Ivan Poulsen
Læs mere

EmediateAd