Log ind

U17 vandt igen

Nyt fra U17 |5. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Lenette Olsen)

U17-Ligaen
Lørdag 4. november, VB-Parken
Vejle-OB 0-1 (0-0)
47. min. 0-1 Rasmus Nissen

OB’s holdopstilling:
Andreas Søndergaard, Frederik Birk, Christian Vestergaard, Daniel Obbekjær, Frederik Lund, Valdemar Ibsen, Jonas Skytte, Anton Bisgaard (75’Jonathan Khemdee), Rasmus Nissen (74’ Karl-Emil Birktoft), Emil Suarez (50’ Tarik Ibrahimagic), Mikkel Michelsen

Kampens forløb:
Efter to ugers kamppause skulle U17-holdet atter i kamp igen. Lørdag eftermiddag på en udmærket græsbane i Vejle, skulle striberne ud og jage 3 point mod et godt Vejlehold.

Første halvleg blev en spillemæssigt dårlig affære for striberne, der ikke kunne holde fat i bolden, lavede for mange fejl og lod Vejle bestemme kampens tempo. Vejle var tæt på at bringe sig på 1-0 efter et drømmespark fra distancen, som både tog overliggeren og stolpen. I pausen blev der snakket med store bogstaver fra OB-trænerne, og spillet blev justeret meget fra første til anden halvleg.

OB-spillerne kom ud med mere energi, og efter få minutter ramte Rasmus Nissen stolpen. Syv minutter inde i 2.halvleg blev Emil Suarez sendt afsted i dybden, og han løb fra sin direkte modstander, der måtte begå et straffespark på Suarez, det desværre måtte udgå kort tid efter, pga. tacklingen. Rasmus Nissen kunne sikkert banke bolden i mål til en OB-føring på 1-0.

Resten af halvlegen blev en rodet affære, hvor Vejle til sidst satsede og pressede på. OB’erne arbejde hårdt, og det kunne betale sig, da resultatet ved slutfløjtet fortsat var 1-0, og dermed fik OB’s U17-drenge den anden sejr i træk.

Kommentar fra assistenttræner Andreas Bech:
Vi er meget tilfredse med de tre point, men ikke med spillet på banen. Vores omgang med bolden er langt under den standard, vi ønsker at have på holdet, der skal vi simpelthen være bedre. Dog er vores arbejdsindsats i 2.halvleg det, vi kender dette hold for; nemlig utrolig hårdt arbejde, og drengene knokler rigtig flot.

De 3 point på en skidt spillemæssig kampdag er også god erfaring, for nogle gange kan man godt vinde, selvom gameplanen og ens eget topniveau ikke rammes - det er lørdagens kamp et godt eksempel på. Næste gang venter Silkeborg, og det er et hold, der er placeret i den tunge ende, så der skal vi selvfølgelig ud og jagte den tredje sejr i træk.

Næste kamp:
11. november klokken 13:00 OB – Silkeborg IF, Ådalen


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U17: Vi vil gøre alt for at vinde

Nyt fra U17 |24-11-2017

Efter ni ubesejrede kampe i træk, har U17 tabt de to seneste. Lørdag jagter de en sejr mod Randers.
Læs mere

Ærgerligt U17-nederlag ude mod Brøndby

Nyt fra U17 |18-11-2017

Striberne manglede ikke chancer, da det blev til et nederlag på 3-1 i en tæt kamp ude mod Brøndby.
Læs mere

U17: Vi skal finde arbejdstøjet frem

Nyt fra U17 |17-11-2017

Lørdag 15:15 gælder det Brøndby på udebane for U17, og arbejdstøjet skal frem, siger Ivan Poulsen
Læs mere

EmediateAd