Log ind

U19: Vi skal tro på egne evner mod FCN

Nyt fra U19 |1. december 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Efter en indsats mod Randers Freja, hvor skarpheden manglede, og hvor en stærk sejrsstime på tre kampe således blev brudt, skal de fynske U19-striber lørdag forsøge at finde tilbage på sejrssporet ude mod FC Nordsjælland. Ifølge Odense Boldklubs U19-træner, Kim Engstrøm, der har været godt tilfreds med sit mandskab gennem den seneste periode, er det en stærkt spillende modstander, som venter odenseanerne lørdag.

- Vi står over for en helt anden type modstander, end hvad vi mødte i lørdags. I lørdags mødte vi et Randers-hold, der kørte meget på omstillinger. Nu på lørdag står vi over for et stærkt spillende hold, der er rigtig gode på hjemmebane. Generelt volder de alle i ligaen problemer med den måde, som de spiller på. De er meget tydelige i deres tilgang til spillet, hvor de gerne vil spille fodbold langs jorden.

I forhold til hvordan Engstrøm ønsker at gribe kampen an, slår Kim det fast, at der er to muligheder at gribe kampe an på, når man tager til Nordsjælland.

- Der er to muligheder at tilgå kampe på, når man tager til Nordsjælland. Man kan enten forsøge at parkere bussen og håbe på det bedste. Ellers kan man forsøge at tage initiativ og spille sit eget spil. Jeg tror ikke, at vi ved at parkere bussen kan holde dem fra chancer over 90 minutter. I stedet vil vi forsøge at spille vores eget spil og være gode til det, som vi har været gode til, nemlig at være på bolden. Vi skal turde gøre det, som vi gør i alle andre kampe. Det handler for os om at tro på egne evner og om også at turde sætte vores eget spil op.

Med en odenseansk sejr lørdag i Nordsjælland kan Odense Boldklubs U19-mandskab lægge sig foran henholdsvis Randers, der ikke spiller i weekenden, samt Lyngby BK, der skal på en svær opgave ude mod Brøndby IF. Selvom der ikke er mange hold, som får point i Nordsjælland, er det et optimistisk OB-U19-hold, der lørdag tager til Nordsjælland. U19-træner, Engstrøm, slår det fast, at hans trup er i spillemæssig fremgang, og at der er tale om en U19-liga, hvor alle kan slå alle.

- Jeg synes, at vi har været opadgående i forhold til vores spillestil, og at vi har udviklet os, og det er det, der er vigtigst. Vi spiller i en række, hvor alle kan slå alle, og hvor alle kan få point mod hinanden. Derudover er jeg sikker på, at vi bliver endnu stærkere fremadrettet.

Det er på lørdag klokken 13:00 på Farum Park, at OBs U19-hold skal forsøge at tage tre point mod FC Nordsjælland.  


Skrevet af Mads Egmose



Læs også....

Comeback sikrede U19 point i Aalborg

Nyt fra U19 |11-12-2017

U19 var bagud to gange, men hentede et enkelt point på udebane mod AaB, da det endte 2-2.
Læs mere

U19: Vi er inde i en god periode

Nyt fra U19 |08-12-2017

Striberne er godt spillende, og cheftræneren tror på tre point, når OB lørdag gæster AaB.
Læs mere

U19 vandt 1-0 ude mod FC Nordsjælland

Nyt fra U19 |02-12-2017

U19 slog lørdag FCN med 1-0 i Farum. Mathias Jørgensen scorede målet med tåen i første halvleg.
Læs mere

EmediateAd