Log ind

Vejle-OB 0-5

OB i farver |2009
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Erik Kempf)

OB-holdet var i storform inden rejsen til Vejle og havde fire sejre i træk med sig i bagagen: 3-1 hjemme over Randers, 2-1 hjemme over Esbjerg, 1-0 ude over AaB og 3-0 hjemme over FC Nordsjælland. Torsdag d. 23. april 2009 skulle Striberne til Vejle.

OB stillede op således:


Onyszko
Helveg-Haaland-Christensen-Sørensen
Ruud-Andreasen-Hansen-Absalonsen
Nyrén-Utaka

Træner: Lars Olsen

OB lægger spillemæssigt fremragende fra land og smider det ene indlæg efter det andet ind i vejlensernes straffesparksfelt, og det fører til den ene store chance efter den anden. Vejles målmand Jimmy Nielsen, som nu slår sine folder i USA og med jævne mellemrum kommer på rundens hold i MLS, er dog i fremragende form, og holder OB fra scoring.

OB’ernes presspil fortsætter i noget der ligner et ishockeypowerplay. OB leverer en tung, tung belejring af Vejles straffesparksfelt, og efter 36. minutters spil må Jimmy Nielsen give op. Peter Utaka bliver sendt af sted af Hans Henrik Andreasen, og nigerianeren sætter to Vejlespillere af, inden han serverer bolden til Espen Ruud, som er fulgt med i højre side. Nordmanden kan stilrent og sikkert placere bolden i højre hjørne uden chance for den blonde målmand i Vejle-målet.

I anden halvleg kommer de rødklædte Vejlespillere bedre med fra start. "Det gælder om at score i sine gode perioder", lyder tyndslidt fodboldkliche, og man kunne have bange anelser for resten af kampens forløb, ud fra den devise. Derfor er det en forløsning, da Chris Sørensen i det 62. minut knalder et hårdt frispark ind i Vejle-feltet, som Peter Utaka omsætter til fynsk 2-0-føring.

OB’s 3-0 scoring i det 65. minut er en klassisk Hans Henrik Andreasen-scoring: Hjørnespark til forreste stolpe, som HH stiger op og header i kassen. Effektivt, enkelt og ligetil, og Vejle-holdet er nu opløst som en Mariekiks, der har været i et døgnlangt vandbad. OB’s scoring til 4-0 i det 68. minut kommer, da Peter Utaka lægger bolden op til Johan Absalonsen. OB’erens skud på mål bliver blokeret af Jimmy Nielsen, og returen ender efter et par tilfældige bolde og en Espen Ruud-tackling hos Njogu Demba-Nyrén, som let sender bolden i mål.

I det 83. minut rykker den levende OB-legende Thomas Helveg op ad højre fløj, modtager bolden fra Peter Utaka, og finder Henrik Hansen på kanten af Vejles felt. Hansen spiller hurtigt bolden videre til Peter Utaka, som kan gøre det til 5-0. Gennemspillet, flot og giftigt.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Træneren til vejrs

OB i farver |26-06-2017

Norwegian har valgt at ære Richard Møller Nielsen med sin helt egen halefinne på selskabets nye fly.
Læs mere

Brøndby-OB 1-3

OB i farver |22-11-2009

Klassisk stribet sejr på Brøndby Stadion med profiler som Utaka, Absalonsen og HHA.
Læs mere

6-1 over AGF

OB i farver |04-05-2009

Solen skinnede, foråret sprang ud - og De Hvi'e fik en ordentlig snitter.
Læs mere

EmediateAd