Log ind

- Vi er ikke videre endnu

Alka Superliga |15. maj 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
OB vs Esbjerg fB på EWII Park (3-0) (Foto: Anja Ankerstjerne)

Til lørdagens kamp mod Silkeborg måtte OB-fansene kigge langt efter Izunna Uzochukwu på midten af banen. Han var nemlig løbet ind i en karantæne, og det passede ham naturligvis dårligt, men samtidig glædede han sig fra sin plads på tribunen over indsatsen fra de andre spillere på banen.

- Det er meget sjovere, når man selv er på banen, og det var ikke sjovt at sidde på tribunen på grund af karantæne. Jeg kunne ikke gøre noget, selvom jeg rigtig gerne ville. Det bedste jeg kunne gøre, det var at støtte dem, og det gjorde jeg selvfølgelig på stadion. Jeg er rigtig glad for, at drengene løste det så godt i en svær kamp og skabte os så godt et udgangspunkt inden tirsdagens kamp, siger Izunna Uzochukwu.

Tirsdag gælder det nemlig returopgøret mellem de to hold – og først derefter ved vi, om OB har flere kampe tilbage i dette års Alka Superliga. Izunna vurderer dog OBs chancer som gode, men vil ikke allerede nu sige, at OB er videre.

- Selvfølgelig er vi ikke videre endnu, der er 90 minutter tilbage, men vi har en god chance for at gå videre. Vi skal have styr på vores plan, og så skal vi ikke gøre alle mulige ting, vi ikke har aftalt. Hvis vi spiller vores eget spil, så er jeg sikker på, vi har en god chance for at gå videre fra kampene mod Silkeborg, siger Izunna Uzochukwu, inden han fortæller lidt om tirsdagens modstander.

- De er gode til deres kontraspil, og det skal vi lukke ned for. Vi skal stå så kompakt, at de ikke får kontraangreb imod os, fordi de er gode til det. Derfor må vi ikke miste bolden dumme steder, så de kan sætte os under pres og score på os.

Forventningerne til tirsdagens opgør er der heller ingen tvivl om, når man spørger Izunna Uzochukwu – der er kun én ting, der tæller for striberne tirsdag i Silkeborg.

- Vi skal tager derop og spille som et hold. Det har vi gjort her i foråret, og hvis vi gør det, så er jeg sikker på, vi går videre efter kampen i Silkeborg. Det er det eneste, jeg har fokus på – vi skal bare videre, og så må vi tage resten derefter.

Kampen mellem OB og Silkeborg spilles på Mascot Park i Silkeborg tirsdag den 16. maj, og der er kampstart klokken 18:00.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

Reaktioner efter OB - FCM

Alka Superliga |20-08-2017

Reaktioner fra tre af kampens hovedpersoner efter nederlaget mod FC Midtjylland.
Læs mere

OB blev dukket af FCM

Alka Superliga |20-08-2017

I slutningen af kampen indkasserede OB to mål, da FC Midtjylland vandt med 2-0 på EWII Park.
Læs mere

Truppen mod Midtjylland

Alka Superliga |19-08-2017

Kent Nielsen forventer en åben kamp søndag middag, når Midtjylland besøger EWII Park.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd