Presseaktivitet - træning & kamp
Der er flere muligheder for at interviewe OB's spillere, træner og ledere. Du finder her en række vejledende retningslinjer for interviews i forbindelse med såvel hjemme- som udekampe samt træning.
Presseaktiviteter i forbindelse med kampe
OB tilbyder følgende presseaktiviteter i forbindelse med klubbens kampe:
For rettighedshavende TV-og radiostationer
Nedenstående muligheder skal altid aftales med OB's pressemedarbejder.
Før kampen: Live-rettighedshaver har mulighed for at filme omklædningsrummet "klar til kamp" i god tid inden holdets ankomst samt mulighed for korte interviews med træner og spillere indtil holdet indleder omklædning.
I pausen: Live-rettighedshaver har mulighed for et kort interview med ass. træner.
Efter kampen: Live-rettighedshaver har mulighed for at lave superflash interviews med to spillere fra begge hold ved sidelinien. Superflash-interviews skal være kamprelaterede og vare maksimalt 90 sekunder. Klubberne stiller spillere til rådighed for superflash interviews.
Live-rettighedshavere og almindelige rettighedshavere kan lave flashinterviews med spillere og trænere max. 10 minutter efter kampen. Flashinterviews skal foregå foran OB's sponsorbagvæg i flash-zonen.
For øvrige medier:
Før og under kampen: Ingen presseaktiviteter. Efter kampen: Øvrige medier har i mixed zone adgang til begge holds trænere og minimum én spiller fra begge hold senest 15 minutter efter kampen. De to klubbers medieansvarlige vil af hensyn til deadlines hos de skrivende medier bestræbe på at få spillere og trænere i mixed zone så tidlig som muligt efter slutfløjtet. OBS! Der er ikke adgang for medier til banen eller de to holds omklædningsrum før, under eller efter OB's hjemmekampe på TRE-FOR Park.
Der er altid en kommunikationsmedarbejder fra OB til stede, som kan hjælpe med at koordinere evt. aftaler. Alle ønsker til interviews skal meddeles til vedkommende.
Presseaktiviteter i forbindelse med træning
Efter træning kan journalister interviewe OB's spillere og træner udenfor banen og det afspærrede område foran spillernes omklædningsrum.
TV-kameraer er kun tilladt efter forudgående aftale med OB’s kommunikationsafdeling. Forespørgsel om tilladelse til at fotografere eller filme OB’s træning skal rettes til kommunikationskonsulent Asger Torning (tlf.: 21 79 76 46) eller Peter Hørlüch (tlf.: 21 23 90 90) senest klokken 09.30 samme morgen.
Der er oftest en kommunikationsmedarbejder fra OB til stede, som kan hjælpe med at koordinere evt. aftaler. Alle ønsker til interviews skal meddeles til vedkommende.
Presseaktiviteter i forbindelse med træning før internationale kampe meddeles før hver kamp.
BEMÆRK VENLIGST: Der er ingen adgang til træningsbanen