Log ind



OB-applikation til iPhone og Android

OBS!
Har du en Android-telefon og problemer med at logge ind i Carlsberg Fanzonen i OB-appen, så skal du afinstallerer OB-appen og geninstallerer appen via Google Play. Så skulle log-in problemet være løst via den nye version af appen.

Fin download-link og QR-koder nederst på denne side.


Hvis du ikke allerede har fået fingrene i OB-applikation, så skynd dig ind på AppStore eller Google Play. Den er spækket med oplysninger, konkurrencer og aktiviteter.

Vi har udviklet vores applikation i samarbejde med Ecreo og Touchnerds, og det indeholder et væld af funktioner, som vi vil gennemgå her. Så får du det optimale ud af at have OB liggende i lommen.

Når du starter applikationen, kan du navigere rundt på det store felt i midten eller på ikonerne i bundet.

I midterfeltet finder du link til OB’s nye jubilæumstrøje, til OB’s fanshop, billetsalget til den kommende hjemmekamp samt Tal & tabeller, der giver dig et komplet overblik over stilling, kampe, topscorer, holdopstillinger med videre.

I bunden er ikonerne placeret, og her er der fire på første side: Nyheder, OB TV, Truppen og Fanzonen.

Nyheder
Her finder du de seneste historier fra OB.dk. Du kan læse hele artiklen, du kan kommentere den, sende den videre til andre eller dele den på Facebook og Twitter. Du har også mulighed for at se en oversigt over OB-relaterede Tweets – klik blot på knappen ”Tweets” øverst på nyhedsoversigten.

OB TV
Hvis du har lyst til at genopleve OB’s kampe, så kan du se højdepunkter fra Superligakampene her. Desuden får du korte, uredigerede indslag fra kamp og træning leveret i app’en.

Truppen
Alle spillere, trænere, ledere med videre har deres egen profil, som du har mulighed for at kommentere på, sende videre eller dele på de sociale medier.

Carlsberg Fanzonen
Velkommen til en lille OB-verden kun for dig. Fanzonen tilbyder en OB Sangbog, så du er klar til at synge med, når Stiften sætter gang i festen.

Du kan også deltage i tre afstemninger, der er aktive under OB’s hjemmekampe. Der er dagens tipskupon, hvor du skal svare på seks spørgsmål om kampen. Du kan gætte på dagens tilskuertal og stemme på Man of the Match. Når du har deltaget, er du med i lodtrækningen om en præmie.

Det er også i fanzonen, at du finder Rabatkuponen. Her vil der løbende være tilbud, som du kan få glæde af på stadion eller i Fanshoppen. Du skal blot vise din telefon og rabatkuponer frem, så bliver den indløst af personalet. Der kommer løbende nye rabatkuponer, så husk at kigge for jævnligt.

På næste side finder du fire nye ikoner: Historien, Stadionguide, Køb billetter og Fan Moments.

Historien
OB fylder 125 år i 2012, og med OB’s applikation i lommen har du klubbens historie med dig overalt. Vi har fyldt sektionen med alle de historiske artikler fra OB125.dk – rigtig god fornøjelse!

Stadionguide
Her kan du finde oplysninger, adresser med videre på TRE-FOR Park og de øvrige 11 stadion i Superligaen. Så er du klar til at støtte striberne på hjemme og ude.

Køb billetter
Det tager kun ganske få klik, så har du sikret dig en billet til en af OB’s kommende kampe. Følg vejledningen, og så er der snart en billet på vej til din mailadresse.

Fan Moments
Nu kan du tage et billede og få sat OB-logo, ”En klub med stolte traditioner” eller noget helt tredje direkte på billedet. Når du har taget det, kan du uploade billedet til applikationens eget galleri, eller du kan dele det på mail, Facebook eller Twitter.

På tredje side er der også fire ikoner: Jukebox, Fan Wall, Log på og Links.

Carlsberg Jukebox
Hele otte OB-sange venter på dig. ”OB op i top”, ”Den 12. mand” og seks andre stribede numre kan afspilles fra jukeboxen. Musikken kan naturligvis fortsætte med at spille, når du bevæger dig rundt i applikationen. Rigtig god fornøjelse.

Fan Wall
Dette er applikationen forum, hvor du kan skrive på væggen med de andre fans eller uploade et billede. Du kan også se, om der skulle være andre OB-fans logget ind på app’en i nærheden af dig – klik på ”Tæt på mig”.

Log på
Når du bevæger dig rundt, vil du blive bedt om at logge ind på en Facebook eller Twitter-konto, hvis du vil dele historier eller kommentarer. Her kan du logge ind en gang for alle.

Links
Et smukt udvalg af stribede links.

Vi er nået til sidste side, hvor der venter tre ikoner på dig: Favoritter, QR Scanner og Copyright.

Favoritter
Du har mulighed for at vælge artikler, spillerprofiler med videre til dine favoritter. Herefter kan du altid finde dem under dette menupunkt.

QR Scanner
Med QR Scanneren er du klar til at tjekke de QR-koder, du støder på. Scanneren virker naturligvis til alle QR-koder – ikke kun til OB-relaterede.

Copyright
Lidt faktuelle oplysninger og en mailadresse, som du kan kontakte os på, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til applikationen.

Vi har nu været hele vejen rundt i OB’s applikation, og vi håber, at du får stor glæde af den. En ting er sikkert – den bliver kun federe af at blive brugt!

Download fra Google Play her

Download fra AppStore her

EmediateAd