Kom med til Supermatch på Nature Energy Park

22.04.2024 10:58

Lørdag d. 4. maj byder på et sandt topopgør i Kvalifikationsrækken, når OB Q tager imod B.93. Her venter nemlig en spændende kamp mellem første- and andenpladsen i rækken samt topunderholdning i Fanzonen inden kampfløjt på Nature Energy Park.

I Gjensidige Kvalifikationsrække ligger vi til oprykning til landets bedste række, da vi lige nu har førstepladsen. Lørdag den 4. maj kl. 14.00 venter der derfor et topbrag i Kvalifikationsrækken, når vi får besøg af B.93, som i øjeblikket er placeret på andenpladsen i rækken.

Udover det spændende opgør, sørger vi for, at du får den fulde stadionoplevelse. Inden kampstart vil der være livemusik på Live Culture Scenen, ligesom du i Albani Fanzone kan prøve kræfter med fodbolddart og mange andre fede aktiviteter.

Fanshoppen er også åben, og du får mulighed for at stemme på Månedens OB Q-spiller, der kåres inden kampstart.

Sæt kryds i kalenderen og og hent billetter til dig, dine venner og familie her:

Hvis du har sæsonkort til OB’s kampe, giver det også adgang til kvindernes kampe på Nature Energy Park.

Supermatchen lørdag den 4. maj præsenteres af Albani, JFM, Unisport, Hummel, 3F, Danish Crown og Oddset.