Nedre del af Barfoed Group Tribunen er udsolgt

26.04.2024 10:50

Der venter en stærk stribet opbakning, når Hvidovre IF lægger vejen forbi Nature Energy Park. Den nederste del af langsiden er nemlig allerede helt fyldt op.

Temperaturen kommer til at være på høj i både luften og på tribunerne, når vi snart samler det stribede fællesskab til fodbold på vores allesammen yndlingssted igen. Det har nemlig vist sig, at der endnu engang er stor interesse, da den nederste del af Barfoed Group Tribunen allerede er helt udsolgt. Derfor  skal du nu søge mod de andre tribuner, hvis du vil være med på søndag.

Vi glæder os til at samle hver en stribe på søndag kl. 14.00, hvor en vigtig kamp venter. Du kan sikre dig billet til kampen her.

Dit sæsonkort eller abonnement gælder stadig for to personer
Denne nyhed betyder også, at det med sæsonkort eller abonnement bliver ret svært at tage sin ven eller veninde med på lige præcis dét afsnit, når nu sæsonkortet gælder for to til denne kamp.

Ønsker du at benytte dig af tilbuddet, har du dog nu mulighed for at vælge en billet til Richard Møller Nielsen Tribunen, så I stadig kan være to til at nyde en stribet oplevelse. Du kan læse mere om tilbuddet her!