Albani Fanzone

Albani Fanzone er samlingsstedet på Nature Energy Park! Her er der fokus på hyggen og sammenholdet blandt alle stribede fans. Fanzonen skal løfte den samlende stadionoplevelse før og efter OB’s kampe. Fanzonen er placeret bag Richard Møller Nielsen Tribunen og vil fremover være samlingspunkt for klubbens fans og centrum for en lang række nye muligheder og tilbud på kampdage.

Sæsonkortholdere og medlemmer af OB’s officielle fanklub, De Stribede, får rabat på øl og sodavand i Viggo’s Bar fra portåbning og frem til en time før kickoff! *

  • Odense Classic/Pilsner: Normalpris 50 kr. / Rabatpris 40 kr.
  • sodavand: Normalpris 30 kr. / Rabatpris 25 kr.

Albani Fanzone på Nature Energy Park indeholder blandt andet siddeområder, fanshop og en lille udendørsscene - det hele bygget op omkring Bull’s Burger og Viggo’s Bar. Sidstnævnte har et bredt udvalg af specialøl fra Albani i hanerne, og dermed har OB’s fans en lang række muligheder for at spise og drikke på stadion - ud over de traditionelle grillpølser og pilsnere.

Albani Fanzone er langt mere end mad og drikke! I løbet af sæsonen bliver der holdt en lang række forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, som vil sørge for grin og leg! Fra scenen vil der være live musik til udvalgte kampe, OB-spillerne besøger Albani Fanzone, og ellers er fanzonen det oplagte valg til at få varmet stemmen op, inden der skal synges på tribunen!

Albani Fanzone åbner to timer inden kampstart og har derudover åbent i pausen og 30 minutter efter kampen.

Har du en idé til en aktivitet/event, eller hvis du og din virksomhed har mulighed for at afholde et event i Fanzonen, er du velkommen til at kontakte fankoordinator, Andreas Brix på abp@ose.dk.

 

* Rabatten gælder ikke for andre drikkevare og kan ikke kombineres med andre rabatter, tilbud/kampagner, eller i forvejen nedsatte varer. Du kan blive spurgt om gyldig ID sammen med kortet for at opnå rabat.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik