Samhørighed i Odense Boldklub
Vi har som et led i vores udvikling af OB og arbejdet mod en større samhørighed oprettet et fanpanel, som bestyres af SLO, Morten Friis.
Panelet består af repræsentanter for henholdsvis De Stribede og de uofficielle fangrupperinger samt et bredt udvalg af fans fra Richard Møller Nielsen Tribunen og Barfoed Group Tribunen. Til fælles har de, at de brænder for Striberne, og de ønsker at styrke samarbejdet mellem fans og klub, på tværs af tribunerne og fangrupperingerne.
Panelet samles månedligt for at udveksle tanker og idéer om alt fra stadionoplevelsen og fan-events til relationen mellem klub og fans og stemningsskabende aktiviteter. Idéerne skal i samarbejde med klubben realiseres for at gøre rammerne omkring fodbolden bedst mulige.