U19-drengene tager stensikker sejr og blander sig i toppen

08.04.2024 06:58

Det var en lørdag med stribet dominans, da Randers Freja FC gæstede U19-drengen i Ådalen, hvor Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Hvidtfeldt Andersen og Valdemar Grymer stod for de tre stribede kasser.

U19 Drenge Ligaen, Runde 18
Lørdag den 6. april 2024 Kl. 12:30

OB – Randers Freja FC 3-0 (1-0)
1-0:
Elias Hansberg-Sørensen (6.)
2-0: Valdemar Grymer (54.)
3-0: Magnus Hvitfeldt Andersen (86 min.)

Kampens dommer:
Allan Borgstrøm

Advarsler:
OB:
Simon Jørgensen (49.)
Randers Freja FC: Sebastian Bach Kristensen (84.)

Kampens forløb:
Solen skinnede over Ådalen, da vi lørdag formiddag tog imod gæsterne fra Randers Freja. Allerede efter seks minutters spil kom vi på 1-0, da et skud udenfor feltet blev knaldet i fødderne på vores anfører, Elias Hansborg-Sørensen, og så var det lige pludseligt en nem sag at udplacere keeperen i Randers Freja-målet.

Kort efter var de stribede gutter tæt på at fordoble måltotalen, da Noah Barholt Rasmussen fra kanten af feltet hamrede bolden mod det korte hjørne, kuglen var på vej op i trekantsammenfoldningen, men Randers Freja-keeperen fik lappen på og hjørnespark til OB.

Bolden var for det meste på stribede fødder, ligesom de fleste angreb også blev udført mod gæsternes mål. Randers havde dog deres første afslutning på mål efter 36 minutter, hvor en kontra truede over vores højreside, men Magnus Nielsen havde sikre handsker, og OB var stadig i front.

Kort før pausen fik gæsterne endnu en stor mulighed, da Bastian Andersen resolut fik trykket af i et Freja-angreb, men Magnus Nielsen fik afværget udligningen med en stærk fodparade. Vi gik derfor til pause med en føring.

Efter 52 minutter fik vi vores første tilbud i anden halvleg, da vores anfører fra venstre satte fart på og fik tvunget Randers Freja-målmanden til en redning. Lidt over et minut senere kunne Elias Hansborg-Sørensen endnu engang drive bolden frem i højre side, hvor han afsluttede mod det lange hjørne. Keeperen fik i fuld længde vippet bolden ud mod venstre, og styrtende frem kom Valdemar Grymer og bankede riposten i mål. 2-0.

Elias Hansborg-Sørensen var her, der og alle vegne, og efter lidt over en times spil viste han endnu engang god teknik og overblik inde i Randers Freja-feltet. Han kiggede op og afsluttede i det korte hjørne fra tæt hold, men Mathias Simonsen med endnu en redning på kaptajnen.

Til slut fik vi endegyldigt lukket kampen. Magnus Hvitfeldt Andersen erobrede bolden midt på banen og satte fart. Først uden om en spiller, så to, og før man havde set sig om, havde han løbet en halv banelængde og stod én mod én med keeperen. Han satte fuldstændig suverænt kronen på værket med en flad afslutning over i det lange hjørne, og så var kampen lukket til 3-0.

Randers Freja sluttede lige af med en farlig chance, men endnu engang var vores keeper på pladsen mellem stængerne og fik viftet bolden ud til hjørnespark.

Derfor ender det med flot 3-0 sejr til de fynske drenge i Ådalen.

OB’s startopstilling:
Magnus Nielsen, Julius Berthel Askou Harvey, Samuel Walseth Juel, Nikolaj Juul-Sandberg, Noah Hovgaard Lassen, Elias Hansborg-Sørensen, Noah Barholt Rasmussen, Mikkel Søfeldt Nielsen, Magnus Hvitfeldt Andersen, Simon Jørgensen, Valdemar Grymer.

Bænken:
Vitus Friis, Marcus Mccoy, Janus Land, Daniel Issa Amtrup, Elvar Örn Gudmundsson Petersen

Næste kamp:
Fredag den 8. marts Kl. 14.00 mod FC København, Ådalen