U17 tager storsejr hjemme mod AC Horsens

04.03.2024 12:30

William Martin scorede hattrick i en målrig sejr over de gule fra Horsens, mens Markus Eskildsen kunne sit mål helt fri for bolde.

U17-Ligaen, Runde 14
Lørdag den 2. marts kl. 15.00, Ådalen

OB – AC Horsens 8-0 (5-0)
1-0: Lasse Andersen (2.)
2-0: William Martin (4.)
3-0: William Martin (30.)
4-0: Lasse Andersen (36.)
5-0: Hjalte Boe (44.)
6-0: William Martin (65.)
7-0: Delphen Irenge (75.)
8-0: Andreas Knudsen (89.)

Kampens dommer:
Hans-Henrik Høite Hansen

Kampens forløb: 
Denne lørdag fik U17-drengene besøg af AC Horsens på Ådalen, hvor de skulle forsøge at arbejde videre på den flotte sejr over Brøndby IF i forårspremieren.

Og tidligt i kampen skulle det vise sig, at det ville blive en god, stribet dag, da Lasse Andersen efter mindre end to minutters spil kunne score kampens første mål efter at have løbet dybt på en bold fra Richard Helveg, og da han modtog bolden, var AC Horsens-målmanden kommet for langt ud, så han nemt kunne sende den over ham. Længe skulle der ikke gå før også William Martin kunne komme på måltavlen efter et flot kombinationsspil i venstre side, som fik ham ind centralt, hvor han på kanten af feltet kunne sende bolden højt op i det korte hjørne.

Herfra satte vi os meget på spillet og var i fuldkontrol med undtagelse af et par gange, hvor det lykkedes for AC Horsens at skabe et par chancer.

Efter en halv time er det igen William Martins målnæse, der stod klar til at gøre det til 3-0, da han opsnappede en fejlaflevering fra AC-Horsens målmanden, og herfra kunne sende den forbi ham.  Få minutter efter lykkedes det også igen for Lasse Andersen at komme på måltavlen til 4-0, da han modtog bolden midt i feltet og herfra kunne sende den fladt ind i målet. Hjalte Boe lukkede første halvleg fuldstændig ved at score 5-0-målet, hvor Horsens-forsvaret var trukket over i venstre side, hvilket gav ham meget plads til at udplacere målmanden, da bolden blev lagt på tværs til ham i højre side.

Anden halvleg startede mindre målrig, og vi skulle helt frem til 65. minut før et flot gennembrud i venstre side blev afsluttet med et indlæg over til en fri William Martin i den modsatte side, som herfra kunne fuldende sit hattrick.

10 minutter senere kunne indskiftede Delphen Irenge udbygge til 7-0, da et indlæg fald ned ved bagerste stolpe, som han kunne prikke ind.

En anden indskifter, Andreas Knudsen, fik lov at lukke målfesten, da han bolden blev spillet til ham i venstre side, hvor han fra hjørnet af feltet kunne sende bolden fladt ind i den modsatte side.

Med det endte det med en flot sejr til U17-drengene, der udbyggede deres flotte 1. plads i ligaen. 

OB’s startopstilling: 
Markus Eskildsen, Valdemar Bolander Hansen (Andreas Knudsen, 63.), Mikkel Juul, Richard Helveg (Mads Larsen, 63.), Vitus Friis, Hjalte Boe (Magne Hansen, 63.), Lasse Andersen (Emil Knoldsborg-Johansen, 57.), Viktor Bender, William Martin, Noah Damsø, Gustav Wulff (Delphen Irenge, 57.)

Bænken:
Hubert Jørgensen, Mads Larsen, Delphen Irenge, Magne Hansen, Emil Knoldsborg-Johansen, Andreas Knudsen.