DSC_0409

19.08.2019 11:24

U13-drengene viste ingen nåde, da de mandag eftermiddag sendte Vejle hjem over broerne med et 19-0 nederlag i sæsonens første turneringskamp.

U13-Ligaen
Søndag 18. august, kl. 11.30, Ådalen
OB – Vejle Boldklub 19-0 (8-0)

Målscorere: William Martin (9), Malik Jensen (5), Magne Nyegaard (2), Tobias Hansen (2), Oskar Holst (1)

Kampens forløb:
U13-drengene tog søndag hul på sæsonen, da de hjemme i Ådalen fik besøg af U13-drengene fra Vejle Boldklub. Det blev hurtigt tydeligt, at det var en kamp, som ville ende med en stribet sejr.

Halvvejs inde i første halvleg var striberne foran 5-0, og det var så godt som afgjort, hvem der ville vinde. Den store føring fik ikke drengene til at stoppe med at spille – eller til at begynde på cirkusfodbold, hvor det hele skulle se flot ud. Der blev kløet på til sidste fløjt, niveauforskellen var stor fra start til slut, og Striberne endte med at vinde hele 19-0.

Kommentar fra cheftræner Nicolas Arvid:
I de her kampe bliver vi vores egen værste modstander, og i går var vi en god modstander. Vi gjorde os umage, og vi var fokuserede hele kampen igennem. Vi spillede godt, og det er tydeligt, at vi har haft godt af at spille nogle 11-mandskampe og blive matchet mod nogle gode hold i Belgien her i opstarten. Det har vi formået at tage med os tilbage til Danmark og bruge i 8-mands-turneringen.

Det kunne godt have været sådan, at drengene stod og savnede nogle af tingene fra en international kamp på stor bane, men de kørte bare på, vi holdt kadencen, og det er sådan, det skal være. Vi arbejder med at spillerne skal fokusere på deres individuelle præstation i stedet for de andre – eller på hvad der står på tavlen, når kampen er slut. Derfor er det dejligt at se, de gik koncentrerede ind til kampen, og gjorde deres bedste. Alle arbejdede videre med de ting, de skal blive bedre til, men der var samtidig fokus på, at vi skal fortsætte med at være gode til de ting, vi allerede nu kan. Det skal vi blive ved med, for det er ikke sidste gang, vi kommer til at møde en modstander, hvor vi er overlegne.

OB-truppen til kampen:
Marcus Eskildsen, Richard Emil Helveg, Tobias Hansen, Magne Nyegaard, William Martin, Gustav Wulff, Malik Jensen, David Assing, Jonathan Bisgaard, Oskar Holst

Næste kamp:
Lørdag 24. august, kl. 12.00 FK Viborg – OB, Viborg FF’s anlæg