Annonce
Annonce
Ændringer i organisationen på Akademiet
Akademi

Ændringer i organisationen på Akademiet

06 jan 2021
Annonce

Den 1. januar trådte et par organisatoriske ændringer på Akademiet i kraft, og det giver Mads Holm en ny rolle, ligesom vi kan byde Ulrik Bredegaard velkommen tilbage.

Annonce

Når Akademiet senere i januar måned vender tilbage fra ferie, hvis restriktionerne mod covid-19 tillader det, er det med en ny talentchef ved roret, ligesom rollen som udviklingstræner også varetages af en anden end før ferien.

Morten Panduro har valgt at stoppe som talentchef, og hans rolle er blevet overtaget af Mads Holm, som tidligere var ungdomsudviklingstræner. Ny ungdomsudviklingstræner på Akademiet er Ulrik Bredegaard, som vender tilbage til Akademiet, hvor han tidligere har været cheftræner for blandt andet U15-holdet.

Tonny Hermansen, der er teknisk chef på Akademiet, er særdeles tilfreds med det setup, der inden længe tager hul på forårssæsonen.

- Jeg er selvfølgelig ked af, at Morten Panduro har valgt at stoppe, for han har ydet et rigtig godt stykke arbejde i de seneste to år, hvor han har været med til at flytte Akademiet, til der hvor vi står i dag. Når det er sagt, så er jeg rigtig glad for, at vi kan få Mads Holm og Ulrik Bredegaard ind i de to roller som henholdsvis talentchef og ungdomsudviklingstræner.

- Jeg er sikker på, at de vil føre det, der allerede er i gang, videre, ligesom de vil komme med nogle udviklingsmuligheder, så vi fortsætter med at bevæge os i den rigtige retning. Fra Akademiet ønsker vi Morten Panduro held og lykke, og vi håber på, at vi ser ham i klubben igen i fremtiden, siger Tonny Hermansen.

Odense Boldklub Akademi vender efter planen tilbage fra ferie mandag den 18. januar.

Annonce