DSC_0812

18.11.2019 10:36

Det ser lovende ud for Akademiholdene, hvor flere af årgangene i weekend spillede efterårssæsonens sidste kamp, hvor de vandt deres respektive rækker.

Det går strålende for akademimandskaberne! I weekenden sluttede efterårssæsonen med OB øverst i tabellen hos både U13- og U16-drengene. U12-drengene kan tirsdag blive efterårsmestre, og U15-drengene har nu vundet de seneste fire kampe.

Det blev en god weekend set med stribede briller, da U13-drengene med en 4-3 sejr ude over Randers FC konsoliderede sejren i U13 Liga 1A. Dermed ender Striberne på førstepladsen med 27 point efter 10 kampe og en suveræn målscore på hele 79-17.

U14-drengene indkasserede et snævert nederlag på 1-3 ude mod Brøndby IF, der fører U14 Liga med maksimumpoint. Striberne ender på femtepladsen i U14 Liga 1.

Vores U15-drenge er i år for første gang med i en national liga, og Striberne fik en dårlig start rent resultatmæssigt, men er kommet efter det. Efter weekendens flotte sejr på 4-0 over AaB har OB nu vundet fire kampe i træk i U15 Ligaen. Striberne indtager en aktuel fjerdeplads i ligaen, og efterårets sidste kamp er lørdag den 23. november, når AGF kommer på besøg i Ådalen klokken 15.00.

De yngste drenge på U17 ligaholdet spiller med i U17 Liga 1, og de spillede i weekendens årets sidste kamp, da det blev 2-2 på udebane mod Vejle. Kampen havde ikke den store betydning for det overordnede indtryk af sæsonen, da Striberne alligevel ender på førstepladsen i U17 Liga 1 som ubesejrede og med hele syv point med til FC Skanderborg på andenpladsen.

Dermed er det nu kun U12, U15, U17 og U19 der har kampe tilbage i denne efterårssæson.

Resterende kampe:
Tirsdag 19. november, kl. 18.30: U12 - OB - Middelfart G & BK
Lørdag 23. november, kl. 12.30: U19 Ligaen OB - AGF
Lørdag 23. november, kl. 15.00: U15 Ligaen OB - AGF
Lørdag 23. november, kl. 15.00: U17 Ligaen OB - AGF