Allan ”Skæg” Nielsen: Jeg tænker tilbage på tiden i OB med stor glæde og tilfredshed
Nyt fra OB

Allan ”Skæg” Nielsen: Jeg tænker tilbage på tiden i OB med stor glæde og tilfredshed

08 apr 2020

I 2012 havde OB 125-års jubilæum, og i den anledning kårede vi OB-Allstar-holdet, De Største Striber. Blandt de udvalgte var den alsidige Allan ”Skæg” Nielsen, som i dag kan fejre sin 67-års fødselsdag.

Vi har givet Allan ”Skæg” Nielsen et kald i denne tid, hvor der er tid og plads til at høre, hvordan det går med vores gamle legender, og her kommer vi tilbage til klubbens storhedstid, hvor spilleren med det altid velplejede skæg huserede i det odenseanske midterforsvar.

I dag er tiden dog en anden, da vi fanger Allan ”Skæg” Nielsen i køen til en genbrugsplads.

- I øjeblikket er jeg ved at renovere et gammelt hus, som min søn og svigerdatter har købt. Men selvom jeg har fem børnebørn, bliver min fødselsdag bare med min kone og mig. Man skal jo passe på i disse tider, siger Allan ”Skæg” Nielsen.

Allan Nielsen spillede sammenlagt 250 førsteholdskampe og scorede 20 gange for OB, og han mindes derfor også klubben med stor glæde.

- Jeg tænker tilbage på tiden i OB med stor glæde og tilfredshed. Jeg har haft mange store oplevelser med OB og gennem fodbolden, så det har kun været positivt. Skægget er der stadig, men det har ændret lidt kulør, siden jeg spillede i OB, mindes Allan Nielsen.

Skiftet til OB

Det hele startede i Korsløkke Boldklub, hvor Allan Nielsens far spillede fodbold, og her var sønnen ofte med. Men i 1967 fusionerede Korsløkke Boldklub med Boldklubben Thor, og så blev Allan og et par venner enige om, at de skulle se, om talentet rakte til noget mere.

- Det var heromkring OB flyttede fra Munkemose, så vi trænede ved Tietgens Allé, hvor der i dag er tennisbaner. Vi havde et fantastisk godt hold som juniorer og ynglinge, og da vi blev rykket op, var der fem mand, som røg direkte op på førsteholdet. Jeg selv røg måske for tidligt op, for jeg debuterede på førsteholdet allerede, mens jeg var ynglingespiller i en kamp mod Silkeborg IF. Det gik dog lidt for stærkt, og jeg manglede noget fysik, så jeg spillede sæsonen færdig som ynglingespiller, inden jeg blev en fast del af førsteholdstruppen, husker Allan Nielsen.

I 1964 reagerede Richard Møller Nielsen på en jobannonce i Fyens Stiftstidende, hvorefter han blev ansat som træner i klubben, og det viste sig at være til Allan Nielsens held:

- Jeg kæmpede lidt med at komme på holdet, da Kaj Hansen var træner, men efter Richard kom til, blev jeg fast mand på førsteholdet, og det var jo derfor, jeg var skiftet til OB. Her var jeg med til at vinde mesterskaberne i 1977 og 1982 og i 1983 som pokalmestre. I 1977 havde vi et fantastisk godt hold, og vi blev mestre med flere runder tilbage af turneringen, siger han.

Hollandsk fodbold var ikke den store omvæltning

I OB var der på det tidspunkt stadig amatørtilstande, og træningen foregik efter arbejde, men i 1979 opstod der en gylden mulighed for at blive professionel fodboldspiller, og Allan Nielsen skiftede til Roda Kerkrade i Holland.

- Hollænderne var oppe og kigge på John Eriksen, men jeg gjorde mig godt bemærket, og så skrev de kontrakt med mig i stedet. Der gik dog kun et halvt år, før John også skiftede til Roda. I Holland var vi tre danskere på holdet, og når vi spillede mod Ajax, var der otte danskere på banen samtidigt, så det var ikke den store omvæltning, siger Allan Nielsen.

- Jeg tror aldrig, der har været så mange transistorradioer på stadion

Efter to år i hollandsk fodbold vendte den elegante midterforsvar tilbage til fynsk fodbold, og efter en sjetteplads i 1981 kom en af de mest spændende sæsonafslutninger i dansk fodboldhistorie, da OB og AGF begge havde 39 point før sidste spillerunde. Aarhusianerne kunne dog læne sig op ad en målscore, der var fem mål bedre end vores, og desuden spillede AGF deres sidste kamp i turneringen mod B93, der ikke havde noget at spille for, mens vi tog imod B1901, der havde en nedrykning hængende over hovedet og derfor havde alt at spille for.

- Jeg tror aldrig, der har været så mange transistorradioer på stadion. Vi vandt 5-1 i Odense mod B1901, men da AGF spillede uafgjort mod B93, vandt vi mesterskabet. Da kampen blev fløjtet af i København, invaderede publikum banen i Odense, og så var dommeren nødt til at fløjte af før tid, så det var rigtig sjovt, mindes Allan Nielsen.

- Året efter havde jeg fornøjelsen af at spille mod Liverpool gennem Mesterholdenes Europa Cup både i Odense og på Anfield. Det var et fantastisk hold, vi mødte – et af de bedste gennem tiderne. Så det var spændende at komme til at spille mod sådan et hold. Det var nok den mest specielle kamp i den stribede trøje, siger Allan Nielsen, der fortsat mindes tiderne med en række af de tidligere holdkammerater:

- Vi har jo en årlig traditionsfest, hvor vi mødes, og derudover spiller jeg golf med flere af de tidligere holdkammerater. Vi mødes selvfølgelig også stadig til bold på stadion, når OB spiller, og der er der ingen tvivl om, at tempomæssigt og fysisk er der sket en hel del. Det var jo kun i Holland, vi fik penge for at træne to gange om dagen, mens vi havde arbejde ved siden af fodbolden i OB, slutter Allan ”Skæg” Nielsen.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik