1200x628px-alle-mand-til-vejle

20.08.2018 15:15

OB giver alle Stribede fans gratis adgang til udebanekampen på søndag imellem Vejle og OB.

Nu på søndag, den 26. august kl. 14.00, gæster vi Vejle og vi skal sammen gøre Vejle Stadion til vores hjemmebane!

I den forbindelse vil OB gerne være med til at styrke fankulturen i og omkring klubben, samt sikre den optimale opbakning til holdet i jagten på sæsonens første Superliga-sejr! Derfor giver OB billetten til alle OB-fans, der møder op i udebaneafsnittet til søndagens vigtige kamp.


VIGTIG INFORMATION!

Hvis du vil benytte dig af tilbuddet om en gratis billet, skal du ved ankomst til Vejle Stadion blot møde op ved udebanesnittet – afsnit K – hvor du bare går gennem tælleapparatet. Med andre ord får du altså ikke udleveret en fysisk billet i hånden.

Vi opfordrer alle til at komme i god tid, og tager forbehold for at der kan være udsolgt – det er først til mølle-princippet!

Du sørger selv for transport tur/retur – men vi opfordrer på det kraftigste til at støtte op om den i forvejen planlagte togtur, som er arrangeret af vores officielle fanklub, De Stribede, samt det uofficielle miljø! Så der er plads til alle – ung som gammel.

Information om togturen kan findes på Facebook her!

Vi håber på at se et fyldt udebaneafsnit og at vi sammen bliver den 12. mand som drengene på banen har brug for!