Annonce
Annonce
Alt overskuddet fra legendetrøjen doneres ubeskåret til kræftforskning
Nyt fra OB

Alt overskuddet fra legendetrøjen doneres ubeskåret til kræftforskning

16 feb 2022
Annonce

Lars Høgh er en legende i dansk fodbold, og vi ønsker at ære hans eftermæle. Derfor går overskuddet fra den kommende legendetrøje ubeskåret til kræftforskning.

Annonce

Det var med de bedste intentioner, at vi mandag meldte ud, at vi vil donere 100 kr. pr. solgt legendetrøje til bekæmpelse og forskning i kræft i bugspytkirtlen - uanset om trøjesalget giver et overskud eller ej. Vi er kede af den modtagelse, nyheden fik, og derfor har vi besluttet, at hele overskuddet fra trøjesalget går ubeskåret til kræftforskning.

Når vi til årets første hjemmekamp hylder Mr. OB på en enestående aften, vil striberne på OB-trøjerne desuden være skiftet ud med legendetrøjen, der ærer Lars Høgh.

Som en del af denne hyldest vil trøjerne fra kampen som planlagt efterfølgende blive sat til salg på Odendo, hvor alle vinderbuddene ligeledes doneres direkte til bekæmpelse og forskning i kræft i bugspytkirtlen.

Årets første hjemmekamp spilles søndag den 27. februar kl. 18.00, hvor vi møder FC Midtjylland.

Annonce