Barfoed Group er ny tribunesponsor i OB

Barfoed Group er ny tribunesponsor i OB

14 dec 2018

Fra forårssæsonens start vil C-tribunen på Nature Energy Park skifte navn fra thansen.dk Tribunen til Barfoed Group Tribunen.

Med sponsoratet ønsker Barfoed Group at støtte op om klubben og byen, hvor virksomheden selv har sit ophav, og det gør de nu ved at lægge navn til Barfoed Group Tribunen frem til sommeren 2021.

- Med tribunesponsoratet ønsker vi at give noget tilbage til byen, som vi altid har sat så stor pris på. OB er synonym med Odense, som er byen, vi kommer fra og støtter. Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet, da det er vigtigt for Odense at have et godt superligahold med stor betydning for mange mennesker, siger direktør ved Barfoed Group, Jørn Beier.

I Odense Boldklub sættes der også stor pris på den loyale støtte, som Barfoed Group viser ved at lægge navn til den kommende Barfoed Group Tribune:

- Vi er glade og stolte over den store, lokale opbakning, som vi møder i det fynske erhvervsliv. Det falder rigtig godt i tråd med vores ønske om en kraftigere lokal forankring, hvor vi konstant arbejder for et stærkt superligahold på Fyn, og det støtter Barfoed Group nu op om gennem tribunesponsoratet, siger kommerciel chef i OB, Jack Jørgensen.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik