DSC09896 copy

14.10.2022 11:42

Bashkim Kadrii har pådraget sig en skade i overkroppen, som desværre holder ham ude af spillet i de kommende fem superligakampe.

I forbindelse med sidste weekends hjemmekamp mod Silkeborg IF pådrog Bashkim Kadrii sig en overkropsskade, og en scanning har nu vist, at han ikke kommer til at spille flere superligakampe i år.

- Jeg er selvfølgelig ked af og frustreret over situationen og den lange pause, der nu venter. Jeg er meget ærgerlig, da vi er inde i en rigtig god periode, men sket er sket, så nu vil jeg prøve at hjælpe holdet udefra, så godt jeg kan. Jeg håber og tror på, at drengene nok skal klare det, og så vil jeg kæmpe alt, hvad jeg kan, for at komme styrket tilbage efter vinterpausen, siger Bashkim Kadrii.

Vi håber, Bashkim Kadrii er på banen igen, når spillerne er tilbage efter juleferien i det nye år. 

Rigtig god bedring, Bashkim!