14.01.2019 10:09

I opstarten venter der fem træningskampe fra Michelsens tropper, og det er helt bevidst, at de fem klubber kommer fra fem forskellige lande.

Tirsdag spiller vi opstartens første træningskamp, når det gælder AGF på udebane klokken 12:00. Det bliver et møde med en af konkurrenterne fra Superligaen, og efterfølgende venter der yderligere fire træningskampe i opstarten, inden Superligaen for vores vedkommende begynder den 10. februar.

De øvrige modstandere er Holstein Kiel (Tyskland), Pogon Szczecin (Polen), Rapid Wien (Østrig) og Helsingborgs IF (Sverige), og at Michelsens tropper skal møde fem klubber fra fem forskellige lande inden forårssæsonen er et helt bevidst valg. I foråret forventer Michelsen nemlig, at OB kommer til at stå over for mange forskellige spillestile.