Bittert nederlag fra pletten
Nyt fra U14

Bittert nederlag fra pletten

16 jun 2019

U14-drengene trak det korteste strå, da det i semifinalen blev til et bittert nederlag mod Hannover 96 efter straffesparkskonkurrence.

Prüssner Cup 2019 – semifinale (1 x 30 min.)
Søndag 16. juni, kl. 13:30, Mennighüffen
OB – Hannover 96 0-0 (straffesparkskonkurrence 3-4)

Kampens forløb:
Det var semifinaletid, og det var en kamp mellem de to bedst spillende hold ved turneringen. Vi havde selv vundet i tre ud af vores fire gruppekampe, og modstanderen fra Hannover havde i deres pulje gjort rent bord, hvorfor de blev nummer et i deres pulje for snuden af Schalke 04.

I semifinalen var det striberne, der satte sig på opgøret, og det var OB, der var tættest på at bringe sig foran, men en særdeles stærkt spillende målmand fra Hannover kom i vejen for det hele.

Midtvejs i kampen fik OB så langt om længe sendt bolden i kassen ved Elias Hansborg, men dommeren annullerede målet. Kort efter var det igen tæt på et fynsk føringsmål, men Niclas Vestby måtte se sit hovedstød prelle af på indersiden af stolpen.

Hannover var som udgangspunkt kun farlige på standardsituationer, og den ene gang de var tæt på, var Rasmus Lehrmann på plads, som han har været i hele turneringen.

Derfor måtte det hele afgøres fra 11-meter-pletten, hvor det afgøres efter bedst af tre spark, hvorefter der fortsættes til sudden death, såfremt der ikke er fundet en vinder.

Efter de første tre spark fra hvert hold var det blevet til seks scoringer, men striberne missede desværre det fjerde forsøg, hvorefter Hannover sparkede den i kassen og sikrede sig en plads i finalen, mens vi selv skal ud og spille om en tredjeplads mod Hertha Berlin.

OB’s startopstilling:
Rasmus Lehrmann (Emil Andersen, 28’) - Jakob Grubbe, Andreas Tomaselli, Albert Kotsis, Marcus McCoy - Law Tam Khuu, Théo Hansen, Magne Clement, Malthe Lorentzen (Niclas Vestby, 15’)- Markus Jensen, Elias Hansborg
Bænken: Emil Andersen, Lauritz Dauerhøj, Hjalte Hemmingsen, Samuel Juel, Niclas Vestby, Valdemar Grymer

Næste kamp:
Søndag 16. juni, kl. 16:00, OB – Hertha Berlin

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik