22 Daniel Obbekjær

24.08.2019 12:26

Daniel Obbekjær er udvalgt til en miniturnering for U19-landsholdet i starten af september.

Daniel Obbekjær er blevet udtaget til det danske U19-landshold, der skal spille en  miniturnering på Lolland-Falster i september måned.

Først møder de rød-hvide Wales d. 6. september kl. 17 på Nakskov Idrætspark, mens det gælder enten Sverige eller Norge på Nykøbing Falster Idrætspark d. 9. september kl. 15.

Daniel Obbekjær har tidligere spillet en kamp for U16-landsholdet samt 12 kampe for U17-landsholdet, mens han altså kan få debut for U19-landsholdet, hvis han kommer på banen.

Han fik debut for OB i Superligaen som 16-årig d. 28. april mod FC København i Parken og var på det tidspunkt den næstyngste debutant i OB´s historie.

Han er en fast del af Superligatruppen og var med i Hobro i aftes.