P9205870

28.09.2020 12:50

Tidligere i dag fik 300 heldige sæsonkortholdere mail om, at de er blevet udtrukket til kampen på søndag, hvor vi tager imod Vejle Boldklub.

Det stribede fællesskab er enormt, og hvor det til den seneste hjemmekamp mod FC Nordsjælland var klubbens sponsorer, der støttede spillerne på banen, er det mod Vejle Boldklub klubbens sæsonkortholdere, der får mulighed for at bakke spillerne op.

300 sæsonkortholdere har i dag fået mail om, at de kan hente billet til kampen frem til og med onsdag den 30. september. Hvis alle billetter ikke er hentet torsdag morgen, vil nye sæsonkortholdere få mulighed for at komme til kampen.

Selvom det ikke er muligt for alle at komme på Nature Energy Park på søndag, har alle fynske fodboldfans mulighed for at få lidt striber ind i hjemmet, da vi netop har præsenteret en ny hjemmebanetrøje. Den kan du få fingre i her.