P8091043

11.05.2020 14:50

3F Superligaen er snart klar til at genoptages, og vores sidste to kampe i grundspillet er nu fastlagt.

Vi genoptager 3F Superligaen mandag den 1. juni kl. 20.00, når vi tager en tur til Aarhus for at byde AGF op til dans. En lille uge efter spiller vi grundspillets sidste kamp, når vi får besøg af Esbjerg fB søndag den 7. juni kl. 17.00.

Vores resterende kampprogram i Superligaens Grundspil er således:

  • Runde 25: Mandag den 1. juni kl. 20.00, AGF – OB
  • Runde 26: Søndag den 7. juni kl. 17.00, OB – Esbjerg fB

Kampene vil alle spilles uden tilskuere på stadion.

Programmet for slutspillet i 3F Superliga er klar senest tirsdag den 9. juni. Det forventes, at sidste ordinære runde afvikles søndag den 26. juli, og sæsonen sluttes af onsdag den 29. juli med Europa League playoff-finalen.