PA068515

16.02.2020 12:00

Alexander Juel glæder sig til den store opbakning fra fansene, når vi møder Brøndby i dag.

Kl. 18 i dag går det løs mod Brøndby IF, når vi endelig skal spille 3F Superliga igen.

Helt præcis to måneder er passeret, siden vi sidst var i gang, og det er en tændt Alexander Juel, der ser frem til dagens match:

- Vi glæder os helt vildt til at komme i gang. Der venter os allerede her fra start en vanvittig vigtig kamp, som vi skal ud og vinde. Vi er klar over, at vi skal have point fra start af, så det går vi efter, og vi skal jo have nok til top seks, når grundspillet er slut.

- Vi tror på det, men vi ved også, at der skal arbejdes hårdt for at nå vores mål, og det har vi også gjort her i opstarten. Der er en god stemning i truppen, og vi kæmper for hinanden her i OB. Vores offensive spillere skal føle sig godt tilpas og vide, at der er nogen bag ved dem, som vil gå gennem ild og vand for dem, og det vil vi.

Meget tyder på, at der kommer 10.000 tilskuere til kampen, og det er noget, vores stærke nummer tre ser frem til:

- Det er jo derfor, vi elsker at spille at spille fodbold på det her niveau. Vi kan tydeligt mærke, at der er lidt ekstra på lægterne, og der plejer jo at være gang i den mod Brøndby, så nu skal vi baske til den.  

Vil du ud og støtte Alexander Juel og drengene, så kan du nå at købe billet til kampen her.

Vil du sikre dig en plads til hver hjemmekamp, så køb et sæsonkort her.