27.08.2019 14:18

Oliver Christensen blev mandag udtaget til det danske U21-landshold, og det er kæmpestort for den unge OB-keeper.

Oliver Christensen har fået en god start på sin tilværelse som førstemålmand for os i 3F Superligaen. I de første syv runder har han holdt målet rent i tre af dem, hvilket kun Jesper Hansen har været bedre til i hele ligaen. Det har blandt andet imponeret U21-landstræner Albert Capellas, så mandag blev Oliver Christensen for første gang udtaget til det danske U21-landshold, der i september skal spille to kampe.

Næste kamp for Oliver og resten af OB-holdet er allerede fredag aften, når SønderjyskE gæster Nature Energy Park klokken 19.00. Vil du spare 40 kroner på din billet til den kamp, så skal du købe din billet i vores online forsalg senest torsdag klokken 19.00. Køb din billet her.