_7220515

05.08.2018 19:34

Det var en ærgerlig cheftræner, der så tilbage på en god præstation, men endnu et nederlag efter søndagens kamp mod FCK.

Jeg synes, at vi gjorde mange ting rigtigt i de første 70 minutter. Vi kunne godt have brugt en udskiftning mere til sidst, og det er lidt ærgerligt, at Barrett går i stykker efter ét minut. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at de scorer i 85. minut, fordi der havde vi sgu et point på kontoen, og så var vi meget tæt på at få det ene point igen til sidst, da vi brænder en kæmpe chance. Så overall en rigtig god performance.

Nå det så er sagt, så må vi også kigge på statistikken, og der var det fair, at FCK vinder. De havde flest af de store chancer, og de havde bolden mest. Så det er vel første gang i de fire runder, hvor vi målt på statistikken har fortjent at tabe, og det havde vi ikke i de første tre kampe.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at nederlaget for os kommer ind i stimen af de tre foregående kampe også. Så kommer det ind i en række, og så drukner den gode performance. Det er jo pointene og målene, der er afgørende, og der står vi tilbage med nul. Vi viste en masse god moral, vi viste en masse god fodbold, vi forsvarer os godt, viser en masse gode ting, men på bundlinjen står også et nederlag, og det skal vi forholde os til.

Vi skal gøre rigtig mange af de samme ting for at vinde den næste kamp, og jeg synes, at vi har spillet til mere, og det lyder sådan lidt hult, men det synes jeg, at vi har. I dag var vi tæt på. Det kunne også have blevet en anden fodboldkamp, hvis man havde fået straffesparket i første halvleg, som i mine øjne var klokkeklart. Der var masser af positive ting at tage med. Man kan sige, at operationen lykkedes, men patienten døde, så vi skal til begravelse.