18.11.2020 10:29

I denne omgang af Det Gyldne Moment ser vi tilbage på en kamp fra november 2012, hvor vi slog SønderjyskE med hele 5-0.

Søndag er det kampdag, og vi får hjemme på Nature Energy Park besøg af SønderjyskE. Derfor ser vi i denne omgang af Det Gyldne Moment naturligvis tilbage på en tidligere kamp mod sønderjyderne. Vi skal tilbage til den 11. november år 2012, hvor vi slog sønderjyderne med 5-0, hvilket i øvrigt er den største sejr, der har været i vores indbyrdes kampe mod sønderjyderne i Superligaen.

Søndag mødes godt 400 sæsonkortholdere i Jyske Bank Arena for at se kampen på storskærm, og hvis du som sæsonkortholder er hurtig, så er der stadig få ledige pladser til det arrangement. Det kan du læse mere om her.