DSC02595 copy kopier

08.06.2022 07:36

Tirsdag den 12. juli fylder Odense Boldklub 135 år, og det skal fejres! Derfor inviterer vi til fødselsdagsfejring og sæsonoptakt i Albani Fanzone, så vi alle er helt klar inden sæsonens første superligakamp.

Vi startede traditionen sidste år, og nu gentager vi succesen, når vi samler hele det stribede fællesskab til fødselsdagsfejring, inden den nye sæson skydes i gang. En god fødselsdagsfest starter med en god fødselsdagskage, og derfor vil der selvfølgelig være brunner til alle gæster, og derudover giver Albani en omgang.

OB har været en del af Odense siden den 12. juli 1887, og om en god måneds tid får du muligheden for at være med til noget så sjældent som en 135-års fødselsdag, når vi inviterer til fødselsdagsfest og sæsonoptakt i Albani Fanzone.

Vi opfordrer selvfølgelig til, at man iklæder sig det fineste pus bestående af de blå og hvide striber allerede fra morgenstunden og selvfølgelig også til at have trøjen på, når vi sammen synger fødselsdagssang for klubben i Albani Fanzone.

Vi glæder os til at se dig til fødselsdagsfest og sæsonoptakt i Albani Fanzone tirsdag den 12. juli kl. 16.30, hvor der er gratis adgang.