P4070508web

12.06.2019 07:18

Som medlem af OB Junior har du nu chancen for at løbe på banen med OB's superligaspillere.

Som kampmaskot kommer du helt tæt på stjernerne fra Superligaen, og du er med til at afgøre lodtrækningen sammen med de to holds anførere. Derudover vil du blive præsenteret af speakeren på stadion – og din familie kommer selvfølgelig gratis med på stadion.

Hvordan bliver du maskot?
Vejen til at kunne løbe ind på stadion og endda komme i fjernsynet er ganske enkel. Det eneste, du skal gøre, er at sende en mail til [email protected] hvor du fortæller, hvorfor du drømmer om at løbe ind på banen med OB's anfører. Derudover skal der i mailen være et telefonnummer til dine forældre. Husk, at du skal være medlem af OB Junior for at komme i betragtning som kampmaskot.

Det skal man lave som maskot
At være maskot er en helt speciel oplevelse, som meget få OB-fans får lov at opleve. Du kommer helt tæt på OB-spillerne, og du får endda lov til at løbe på banen med OB’s anfører.

Man skal møde på stadion en time før kampstart, hvorefter man går ned til OB's udskiftningsboks og ser de to hold varme op. Senere får man taget et billede med Victor, inden man løber på banen med spillerne, mens hele stadion hepper på dig og OB.

Vi glæder os til at læse jeres mails og finde maskotterne til de kommende hjemmekampe på Nature Energy Park.

Du kan sikre dig et sæsonkort u/14 år og dermed et OB Junior medlemskab her.